Adventureracers.dk nummer 3 i speed klassen

De danske hold er så små ved at være i mål i Polen

Adventureracers/roadrunners holdet på Master gennemført i 109 timer. Holdet har kæmpet heroisk bagerst i feltet, men gav på intet tidspunkt op og bevist endnu engang af Roadrunners altid gennemfører de løb de stiller op i. Vi har endnu ikke hørt fra holdet, så vi regner med at de sidder og sover under en varm bruser et sted i nærheden af målstregen.

Tilgengæld har vi hørt fra Anders og Thea fra Adventureracers.dk der fredag aften startede ud i Speed klassen. Holdet holdt god fart igennem hele løbet og lå hele vejen i top 4. De endte på en 3. plads overall og en 2. plads i mixklassen. Et virkeligt flot resultat, som de dog alligevel var lidt skuffede over. De kørte til at kunne vinde mixklassen, men et par grumme fejl, resulterede i at sejren glippede. Deres kommentar til ruten var helt enkelt – virkelig hård og virkelig smuk. Især skulle mountainbike etapen have trukket tænder ud da mange af kilometerne foregik til fods mens de skubbede cykler.

Der er endnu ingen resultater på Island eXplore holdet, men de ser ud til at kunne placere sig et sted lige uden for top 10. Vi vender tilbage hvis der kommer mere nyt.

Finaledag i Polen

Så er der ikke langt igen for vores danske hold på Master distancen.

Ved 8.30 tiden i morges afsluttede de trekkingetapen, som de selv betegner som “grandvoksen”. 22 timer tog det dem at kæmpe sig igennem den. Den største udfordring for holdet har været fødderne. Sne og sjap har gjort dem våde, og samtidig kolde. Forholdene har samtidig gjort det svært for dem at ordne fødderne i pauserne. Især Maja har haft store problemer og hvis det ikke var fordi de kun står overfor en sidste skietape på 30 km, havde drengene stoppet hende.

Skiftezone inden sidste etape ligger samme sted som for Speed klassen, derfor kunne holdet også berette at Adventureracers.dk kl. 8.30 var samlet nummer 4 og Team Island eXplore lå nummer 19.  Adventureracers.dk sandsyneligvis skifte til mountainbike kort før middag.

Master Race – Holdet er nu ude på trekkingen
Poland Winter Adventurerace

Klokken 10 her til formiddag begav holdet sig ud på den sidste lange trekking, som også er næstsidste etape.

På de sms’er vi modtager kan vi godt se at holdet begynder at være noget brugt og trætte. Til tider kan de minde mere om krypterede koder end rapporter.

De rapporter at de har fåret sovet 4 timer her tidligt på morgenen, hvilket passer meget godt med at de ankom til skiftezonen kl. 5 i nat. På grund af de tunge rygsække, har de alle knæ der er godt og grundigt ømme. Iøjeblikket er det Janus de har overskuddet og derfor også ham der forsøger at holde overblikket.

Holdet nåede lige at snakke med drengene fra Team Island Explore der idag er startet på Speed racet. Så humøret er højt og energien er på vej tilbage, efter den lange og hårde nat.

Og så til en af de kryptiske beskeder: “Emil huskede os på med solcrem” – vi lader den lige stå et øjeblik…

Og konkluderer at solen sikkert skinner og det er Emil der har solcremen;)

Kontakt

24 24 16 01

info@racegear.dk

 

Tulstrupvej 41
8680 Ry
CVR. 29 90 72 93