Adventureracers.dk nummer 3 i speed klassen

De danske hold er så små ved at være i mål i Polen

Adventureracers/roadrunners holdet på Master gennemført i 109 timer. Holdet har kæmpet heroisk bagerst i feltet, men gav på intet tidspunkt op og bevist endnu engang af Roadrunners altid gennemfører de løb de stiller op i. Vi har endnu ikke hørt fra holdet, så vi regner med at de sidder og sover under en varm bruser et sted i nærheden af målstregen.

Tilgengæld har vi hørt fra Anders og Thea fra Adventureracers.dk der fredag aften startede ud i Speed klassen. Holdet holdt god fart igennem hele løbet og lå hele vejen i top 4. De endte på en 3. plads overall og en 2. plads i mixklassen. Et virkeligt flot resultat, som de dog alligevel var lidt skuffede over. De kørte til at kunne vinde mixklassen, men et par grumme fejl, resulterede i at sejren glippede. Deres kommentar til ruten var helt enkelt – virkelig hård og virkelig smuk. Især skulle mountainbike etapen have trukket tænder ud da mange af kilometerne foregik til fods mens de skubbede cykler.

Der er endnu ingen resultater på Island eXplore holdet, men de ser ud til at kunne placere sig et sted lige uden for top 10. Vi vender tilbage hvis der kommer mere nyt.

Også danskere til start på Speed distancen

Idag er det så blevet dagen hvor endnu flere danskere skal i gang i Polen.

Adventureracers.dk og Team Island eXplore, måske bedre kendt som Adventureteam Bornholm stiller til start. Vi har haft en kort snak med Anders Andreasen inden han og Thea drog mod øst.

Kan i kort beskrive det hold i stiller med og hvordan rolle fordelingen kommer til at være på holdet under løbet?
Thea og jeg (Anders) skal køre speed. Et hul i kalenderen gjorde at vi fik os meldt til. Men det er ikke et løb som vi satser specielt på. Det er mere for oplevelsen og for at komme i gang med sæsonen efter en lang vinter. Det bliver mig der styrer kortet og Thea der skal være vintereksperten.

Hvad er jeres forventninger til løbet?
At få en fed oplevelse i et terræn som man af gode grunde ikke finder i DK. Placeringsmæssigt har vi ikke et fast mål, da vi ikke kender de andre mixhold og deres niveau. Men podiet kunne være fint :-)

Lige meget hvordan vejret er så kommer I jo nok til at blive våde og kolde, hvordan har I tænkt jer at takle kulden?
Uld, uld og uld og så løbe/cykle os til varmen. Der kommer nok en ekstra trøje og et ekstra par sokker med i rygsækken. Ellers er planen at være på forkant med kulden: af med tøjet på vej opad og på med tøjet nedad.

Det har jo været godt vintervejr i DK, hvordan er jeres træning gået?

Stille og roligt. Det er ikke blevet til så mange timer på mountainbiken, men en del løb og spinning.

Hvor ligger jeres styrker i forhold til discipliner?

Thea er jo habil i sneen med hendes skiekspeditioner, hvilket sikkert er en fordel. Ellers er det jo “bare” løb og mtb i sne :-)

Hvad bliver den største udfordring under løbet?

Den 65 km lange trekking kommer til at vare hele natten og kommer nok til at trække tænder ud. Men vi tager den som man spiser en elefant: én bid af gangen!

Har i lagt nogen strategi for hvordan I vil gribe løbet an?

Vi skal køre vores eget løb og se hvor langt der rækker. Men vi giver den naturligvis gas hele vejen igennem.

Vi håber også at kunne følge disse to hold i løbet af idag og imorgen, mens vi forhåbentligt får holdet på Master i mål imorgen.

Det der venter holdene er 3 etape opbygget som nedenfor:

Etape 1 – 5,0 km – Orienteering
Etape 2 – 65,0 km – Trekking
Etape 3 – 108,0 km – Mountain biking (med flere rebmomenter)

Kontakt

24 24 16 01

info@racegear.dk

 

Tulstrupvej 41
8680 Ry
CVR. 29 90 72 93