For en uges tid siden havde jeg fornøjelsen af at introducere 8 super race rookies for adventureracing. Kun en enkelt havde en nogenlunde ide om hvad det er var de gik ind til.
Derfor var det også lidt svært at vide hvor niveauet skal ligger både fysisk og teknisk. Samtidig var mit udgangspunkt at jeg skulle kunne stå for det hele selv. Ambitionen var at de 8 skulle ud og udfordres og opleve hvor fedt det er at kæmpe sig igennem terrænet og komme steder de ikke normalt kommer i skoven.
Holdene bestod af 2 personer. Den overordnede plan for racet var at der skulle startes ud med kano, sejles frem til en skiftezone hvor de skiftede til kickbikes, kører videre til en”stjernepost” hvor de først skulle løbe en coasteneeringetape ud fra og derefter skulle ud på en Kickbike & run etape. Herefter skulle de så forsætte tilbage i kanoerne og sejle tilbage til start.
Mit problem ved denne opbygning var at jeg ikke både kunne stå ved stjernen og tage imod holdene i mål. Derfor valgte jeg, selvom den vurderede racetid var 3,5 time at lave det som etapeløb, hvor strækket frem til afslutning af Kickbike & run etapen var 1. etape med undertitlen “Det lange seje stræk” og resten var 2.etape, med undertitlen “Spurten”.
For ikke at få for lang ventetid lavede jeg Kickbike & run etapen til postpluk, hvor holdene skulle samle så mange poster som muligt indenfor et tidsrum. Da jeg ikke anede hvad gruppen kunne, valgte jeg at sige at tidsrummet blev sat sådan at holdene havde 55min fra de første hold gik ud på etapen. Det betød i praksis at det langsomste hold kun havde 30 minutter til at samle poster.
For ikke at skulle ud i tidstaging, valgte jeg at sige at 1.etapes placeringer blev bestem udfra hvor mange poster man fik indsamlet på postplukket. en 1. plads gav så i det samlede regnskab 4 point, 2.pladsen fik 3 point osv.
På “Spurten” var det så bare placeringen i mål, der afgjorde holdenes placering.
Raceopbygningen var egentligt mest lavet af logistiske årsager, men det viste sig faktisk efterfølgende at fungere godt, både i forhold til at holde intensiteten og gejsten, men også i forhold til give alle en fornemmelse af at have været medi placeringskampen.
1.etape blev en sejtrækker og det var holdene med dem der var mest vant til at løbe og cykle der klarede sig bedst, primært fordi der var en del løb og en del højdemeter på etapen. Næsten alle hold kom ind til tiden og der gik kun 8 minutter fra at der var cut-off på postplukket til vi startede 2.etape. I det tidsrum blev der mandhørmet maks og alle blev gejlet op til at nu skule de have revance eller bevise deres værd igen.
Så den fik fuld gas da 2.etape blev startet ud på kickbikes. Holdene skulle køre et kort stykke på kickbikes til deres kanoer og derefter sejle tilbage til mål. En kort etape på 20 minutter.
Positivt var her at se at det hold der klarede sig dårligst på første etape formåede ved at tænke lidt frem og erkende sine svagheder, formåede at vinde etapen, simpelthen fordi de erkendte at de ikke var lige så hurtige på kickbikes som de andre. Derfor havde de brugt deres 8 minutters pause på at nørde vejvalg og finde den rute med færres højdemeter ned til kanoerne. Dette betød at de fik et forspring til de andre på et par minutter, som de holdt i kanoerne. Og de kunne sejle i mål med en god fornemmelse – se videoen.
Min egen erfaring var at det faktisk gjorde løbet godt lige at blive stoppet og startet engang, både i forhold til om jeg kunne håndtere logistikken ene mand. Men etape formatet gjorde også at deltagerne i højere grad oplevede konkurrenceaspektet, som er der hvor adventurerace kan skille sig ud fra de almindelig stroppe/overlevelsesture man ofte hører om firmaer tager på.
Har du gjort dig samme erfaringer med ting der viser sig at fungere godt på korte adventureraces, så skriv endelig i kommentarfeltet, så vi alle kan arrangere endnu flere og bedre introraces for nye adventureracere.
