1. Etape af Atacama Crossing

Første etape af Atacama Crossing blev en af de positive for de danske løbere. Igår under løbet kunne vi berette at Anne Vagner efter 1. CP lå i front blandt kvinderne. Se videoen fra 1. CP.

Gårsdagens etape var 35 km lang og foregik primært på stier og store grusveje. I modsætning til Sahara Race som vi fulgte sidste år, så er Atacama Crossing knapt så sandet, men tilgengæld meget mere stenet. Derfor havde det stor betydning for deltagerne tempo at de havde mulighed for at løbe på stier og altså ikke skulle “stavre” sig igennem “blokmark”.

1. etape blev vundet af Sydafrikanske Ryan Sandes i 3 timer og 3 minutter. Etapesejren blev taget rimeligt komfortabelt hjem, en vinder margin på næsten 30 minutter til næste løber. Lidt atypisk for hvad man ofte ser i disse løb, så er Ryan Sanders faktisk blandt den yngre del af feltet. Med sine 27 år er han noget yngre end den gennemsnitlige vinder af løbet, som ofte ligger omkring de 40 år. Det bliver spændende at se om ungdommen kan holde, de rutinerede løbere bag sig.

Det danske islæt iform af Anne Vagner og Kenneth Kristiansen gjorde også en god figur på den første etape. Især Anne kan gå hen og blive rigtigt interessant at følge. Hun lå som som sagt med fremme i starten af løbet. Senere måtte hun dog slippe lidt af taget, men kom alligevel ind i en tid, hvor hun stadig kan gå hen og blande sig i kampen om den samlede sejr. Annes tid blev 5 timer og 12 minutter. Dette rakte til en 4. plads i kvindernes række, hvor den førende kvinde løb i tiden 4 timer og 23 minutter.

På herresiden løb Kenneth sig ind i en tid på 5 timer og 55 minutter, som rakte til en 52 overall.

Idag venter der så deltagerne et lidt anderledes terræn. Først og fremmest kommer de til at skulle krydse en række vandløb når de bevæger igennem den kløft, som de senere skal klatre op af. Ud over våde fødder og klatring, vil deltagerne som afslutning skulle igennem et længere nedløb i sand. Dagens etape er 42 km lang.

Leave a Reply

Kontakt

24 24 16 01

info@racegear.dk

 

Tulstrupvej 41
8680 Ry
CVR. 29 90 72 93