Så for at man ikke skal gå hen og blive far, fed og færdig, så der tænkes i effektivitet i stedet for mænge når træningen skal passes. Især når de lyse timer er får og motivationen ikke altid er størst.

Personligt har jeg et par gange på det seneste jogget mig igennem en 30-40 minutters træning i mørke, hvor jeg ikke rigtigt følte jeg fik noget ud af det. Så da jeg her søndag eftermiddag/aften sneg mig afsted ud på weekendens længe ventede træning, var udgangspunktet at NU skulle der kvalitet på.

Destination blev Himmelbjerget og målet var bakkerunder i 35min. Første runde blev taget i skumringen hvor underlaget stadig kunne ses. På  anden runde, måtte min Silva Trail Runner pandelampe i brug. Årsagen til det blev himmelbjerget jeg tog til for at løbe, var egentligt stigningen. Men dag jeg startede nedløbet på anden runde, prøvede jeg at give den lidt mere gas på de tekniske stykker, også selvom sigbarheden var blevet dårligere på grund af mørket. Og da jeg opdagede at jeg egenetligt godt kunne huske underlaget, prøvede jeg at fyrre den endnu mere af på 3. og sidste runde, denne gang helt i mørke. Og dermed var  en kandidat til favorittræningen født.

Selvom træningen ikke var så lang, så havde jeg en fornemmelse af at jeg havde fået noget ud af det løbeteknisk.  Gentagelserne af et teknisk nedløb med øget sværhedsgrad i form af mere fart og mindre lys, havde en effekt på min teknink. Jeg oplevede at slappe mere af, der hvor jeg normalt ville bakke lidt af og være mere forsigtig med hvor jeg satte fødderne. Og så var det egentligt også bare super sjovt. Langt de fleste større trailruns som Hammertrail og UTMB foregår i mørke, derfor gør det også træningen meget relevant, for der er helt sikkert meget tid at vinde hvis man kan holde farten oppe i mørket. Så prøv det en dag tiden er knap eller hvis du skal havde lidt luft imellem de lange træninger.

Derfor var det også lidt svært at vide hvor niveauet skal ligger både fysisk og teknisk. Samtidig var mit udgangspunkt at jeg skulle kunne stå for det hele selv. Ambitionen var at de 8 skulle ud og udfordres og opleve hvor fedt det er at kæmpe sig igennem terrænet og komme steder de ikke normalt kommer i skoven.

Holdene bestod af 2 personer. Den overordnede plan for racet var at der skulle startes ud med kano, sejles frem til en skiftezone hvor de skiftede til kickbikes, kører videre til en”stjernepost” hvor de først skulle løbe en coasteneeringetape ud fra og derefter skulle ud på en Kickbike & run etape. Herefter skulle de så forsætte tilbage i kanoerne og sejle tilbage til start.

Mit problem ved denne opbygning var at jeg ikke både kunne stå ved stjernen og tage imod holdene i mål. Derfor valgte jeg, selvom den vurderede racetid var 3,5 time at lave det som etapeløb, hvor strækket frem til afslutning af Kickbike & run etapen var 1. etape med undertitlen “Det lange seje stræk” og resten var 2.etape, med undertitlen “Spurten”.

For ikke at få for lang ventetid lavede jeg Kickbike & run etapen til postpluk, hvor holdene skulle samle så mange poster som muligt indenfor et tidsrum. Da jeg ikke anede hvad gruppen kunne, valgte jeg at sige at tidsrummet blev sat sådan at holdene havde 55min fra de første hold gik ud på etapen. Det betød i praksis at det langsomste hold kun havde 30 minutter til at samle poster.

For ikke at skulle ud i tidstaging, valgte jeg at sige at 1.etapes placeringer blev bestem udfra hvor mange poster man fik indsamlet på postplukket. en 1. plads gav så i det samlede regnskab 4 point, 2.pladsen fik 3 point osv.

På “Spurten” var det så bare placeringen i mål, der afgjorde holdenes placering.

Raceopbygningen var egentligt mest lavet af logistiske årsager, men det viste sig faktisk efterfølgende at fungere godt, både i forhold til at holde intensiteten og gejsten, men også i forhold til give alle en fornemmelse af at have været medi placeringskampen.

1.etape blev en sejtrækker og det var holdene  med dem der var mest vant til at løbe og cykle der klarede sig bedst, primært fordi der var en del løb og en del højdemeter på etapen. Næsten alle hold kom ind til tiden og der gik kun 8 minutter fra at der var cut-off på postplukket til vi startede 2.etape. I det tidsrum blev der mandhørmet maks og alle blev gejlet op til at nu skule de have revance eller bevise deres værd igen.

Så den fik fuld gas da 2.etape blev startet ud på kickbikes. Holdene skulle køre et kort stykke på kickbikes til deres kanoer og derefter sejle tilbage til mål. En kort etape på 20 minutter.

Positivt var her at se at det hold der klarede sig dårligst på første etape formåede ved at tænke lidt frem og erkende sine svagheder, formåede at vinde etapen, simpelthen fordi de erkendte at de ikke var lige så hurtige på kickbikes som de andre. Derfor havde de brugt deres 8 minutters pause på at nørde vejvalg og finde den rute med færres højdemeter ned til kanoerne. Dette betød at de fik et forspring til de andre på et par minutter, som de holdt i kanoerne. Og de kunne sejle i mål med en god fornemmelse – se videoen.

Min egen erfaring var at det faktisk gjorde løbet godt lige at blive stoppet og startet engang, både i forhold til om jeg kunne håndtere logistikken ene mand. Men etape formatet gjorde også at deltagerne i højere grad oplevede konkurrenceaspektet, som er der hvor adventurerace kan skille sig ud fra de almindelig stroppe/overlevelsesture man ofte hører om firmaer tager på.

Har du gjort dig samme erfaringer med ting der viser sig at fungere godt på korte adventureraces, så skriv endelig i kommentarfeltet, så vi alle kan arrangere endnu flere og bedre introraces for nye adventureracere.

Ja der har været stille på bloggen, men nu skal det være slut. Jeg har endelig fundet motivationen den var gemt højt oppe…

Denne blog har igennem tiden dels været en personlig blog, men også til tider været en nyhedsblog om udstyr og oplevelser i forbindelse med adventurerace og extremsport. De fleste indlæg er affødt af frisk luft i lungerne og løbske tanker under hård træning.

Men for lidt over halvandet år siden blev jeg ramt af en diskosprolaps. “Den lede satan” sendte mig i liggende husarrest i 2 måneder. Hvor jeg så kunne ligge og trille tommelfingre, mens musklerne og selvværdet blev mindre. 2 måneder tidligere havde jeg haft en fantastisk raceoplevelse sammen med Dan, Lars og Sessel i Abu Dhabi, så kontrasten var stor og derfor også antiklimakset.
Nu er jeg 2 operationer ældre, med en ryg der nu sjældent volder problemer i hverdagen. Men  alligevel ikke helt ovenpå, indtil for 14 dage siden.

De fleste kender fornemmelsen af at tage sin første løbetur efter at have forvredet en ankel eller haft betændelse i knæet. Hele kroppen er i beredskab, alle dine sanser har fokus på om det gør ond eller om det begynder at gøre mere ondt. Den fornemmelse var ganget med 50 og proppet ind i mit hovedet, da jeg efter anden operation startede op på noget der lignede træning. Egentligt helt uberettigt fordi der ikke er mere at klemme ud af min disci og derfor meget lille risiko for en reprolaps. Men alligevel kørte tankerne rundt og udmøntede sig i decideret skræk, ved den mindste muskel- eller ledsmerte. Lettere tragikomisk når det er det jeg har været rigtig god til og elsket, netop var at udholde og ignorere disse smerter.

Denne skræk blev en voksende og demotiverende byld jeg bare ikke kunne få hul på. En byld fyldt med gode undskyldninger og ting der er federe end træning.

Jojo… der blev da trænet, men ikke på den fede måde. Den måde hvor  kæresten er ved at rive hovedet af dig fordi du kommer 2 timere senere hjem, fordi du “kom til” at fare vild ude i Mols Bjerge. For mave- og rygøvelser og lette lunte ture er sku bare ikke særligt inspirerende i længden. Jeg trængte til at give los og rive lunger og lår i stykker i hård træning. Men ryggen var bare ikke klar endnu til at give den gas på 10km løb for fuld gas eller en hård tur rundt i Marselisborg på mtb.

Så heldigvis ligger der et lille hvidt kappel på bjerget over Riva del Garda. Og heldigvis ramte min anden uge på familieferien Riva. De første tre dage blev brugt på at gå rundt og kigge op på kapellet. Ufatteligt så dragende det blev, når man hele tiden kunne se det, der oppe på bjergsiden.

Og efter 4 dage, sneg jeg mig så afsted under pigernes middagslur. Jeg kunne jo i hvert fald bare lige se om jeg kunne finde stien der førte derop…

Det gik meget fint, så jeg kunne da lige tage turen op til borgen der lå 1/3 af vejen op imod kapellet. Også det gik fint, vejen derop var flisebelagt og jeg kunne lunte noget af vejen. Bag borgen lå den så, den fedeste lille stien – super eksponeret, klippebelagt og pokkers stejl. Jeg blev nærmest suget op af den. 20 meter oppe af stien ramte galskaben mig og jeg måtte give los. I skarpt trav (læs ikke løb), med fråde om munden og et åndedræt der sikkert har kunnet høres over hele Riva, knoklede jeg op af stien. Et syn for guder for de vandrer der var på vej ned af bjerget, og som jeg i min iver næsten ikke ænsede. Efter 30minutter ramte jeg den sidste trappe op til kapellet. Havde det ikke været for den tyske familie der sad og hyggede med madpakker ved kapellet, så havde jeg lavet en “Rocky” på toppen af trappen. I stedet kunne jeg nyde udsigten med let fugtige øjen, mens jeg med stor elegance sendte en spytklat med “slimstreng” ned af mig selv. WTF… det kunne være det samme, for nu var der taget hul på bylden og nu skulle der trænes. Nedløbet tog 18 minutter – tror aldrig jeg har løbet så hurtigt ned af bakke før. Min fornuft sagde mig, at jo mere jeg bremsede, jo mere ondt ville jeg får i ryggen, så der blev ikke bremset.

I bund kunne jeg så vade igennem Rivas smart butiksgade lugtende af sved, med pumpende lår og spyt på trøjen, men stadig  ligeglad med hvad andre tænkte – for hold kæft hvor var det fedt.

Det blev til en tur mere til kapellet lige inden vi forlod Riva. Heldigvis med en tid fra skiltet i bund til Kapellet på 31,5 minut. Heldigvis… fordi målet var 30minutter. Så nu går næste sommerferie til Riva, hvis altså ikke jeg skal ned at tanke noget motivation ved kapellet i løbet af vinteren.

Hjemme igen er der allerede logget flere træningsminutter i bogen på en uge end der er logget de seneste 3 måneder. Og konklusion må være at hvis motivationen skal holdes igennem en genoptræning, så skal man smage på det man træner imod. I mit tilfælde var det 30minutter med en puls på 190 – prikkede til bylden.

Lad os se om mere frisk luft også kan bringe motivationen til at blogge tilbage… Det her kunne da være en begyndelse.

Se gps track af stien til Capella Santa Maria her

Udsigten fra kapellet

Men lad os komme til det der er vigtigst – indholdet.

Jeg har denne gang snakket med en god kammerat, Søren Strunge, om det at arrangere et adventurerace. Søren står bag løbene Extrem Marathon, Aarhus CoastZone Challenge og West Coast Challenge. Alle løb som han har været en af idemændene bag. Derfor er det også oplagt at tage en snak med ham om hvordan man går i krig med den raceide som de fleste racere går rundt med, uden at få gjort noget ved. Vi har valgt at tage udgangspunkt i WCC som har en lidt speciel historie, da det bliver arrangeret og afviklet af bare 2 mand.

God fornøjelse med podcasten og husk du altid er velkommen til at smide en kommentar. Så vil både vi og Søren forsøge at følge op.

Værktøjer og ressourcer fra podcasten:

Arealinfo
Plan Banan

For jeg har nemlig tage en lang snak med Torbjørn Gasbjerg fra Team Daredevils. Vi har fået en god sludder om træning til et VM stævne, hvordan det er at være med i front af et VM løb, hvad det er der er så fascinerende ved adventurerace og ikke mindst hvordan man får et adventurerace team til at fungere.

eller downloade den i iTunes her.

Og nu når vi er igen med adventurerace VM. Så dukkede der nogle spørgsmål op i forbindelse med vores seneste VM-blogpost om udstyr til adventurerace. De gik på hvilke sko holdene bruge under løbet. Og derfor har jeg taget en hurtig rundspørge blandt holdene for at høre hvilke sko de benyttede sig af under løbet. Og som I vil kunne læse nedenfor er der mange forskellige niveauer af overvejelser, men også meget individuelle behov der gør sig gældende.

Lad os starte med en af de velovervejede og testede. Nemlig Anders Andreasen, Team Skandia Reelight, der igennem mange løb, har fundet det setup der passer bedst til ham. Han fortæller:

Jeg brugte Salomon S-LAB 2 og 3. De er lidt smallere end mange andre salomon sko, hvilket passer godt til min fod. Jeg har altid to par med, så jeg kan skifte undervejs. S-LAB er en meget let trailsko og forholdsvis blød. Derfor benytter jeg gerne en SOLE Dean K. indlægssål i det ene par. Dette par benytter jeg gerne under bjergsektioner, da jeg synes at den stive indlægssål giver lidt ekstra kontrol på skarpe sten/klipper. Salomon har ligeledes en fantastisk “snude-beskytter” som jeg er super glad for, da jeg har en tendens til at banke storetåen ind i sten og rødder efterhånden som jeg kommer længere hen i løbet. (læs: der hvor det lette ubesværede løb er blevet til en løbestil som en stiv elefant).
Eneste minus: Da skoen er meget let bliver den også hurtigt slidt og man skal ikke regne med så lang levetid som f. eks Pro 3D ultra, XT wings og crossmax. Så til træning bruger jeg gerne andre sko eller et gammelt og slidt par S-LAB. SÅ har jeg altid 2 par “friske” S-LAB stående til at køre løb i.

Generelt kan man sige at Salomon er stærkt repræsenteret i feltet. Hele Team DareDevils kørte med dette setup under løbet:

Primær sko:  Salomon XT Wings II – til lange og bjergrige etaper.
Sekundær sko:  Salomon Speed Cross – til kortere etaper i lettere terræn.
Desuden:  Inov8 pigsko – til vådt og glat klippe-terræn

Også Peter Villadsen var uden i en INOV-8/Salomon kombination, dog uden at han kunne sige at det var den rigtige kombi, han i den sidste enden endte ud i. Peter fortæller:

Jeg anvendte 2 par sko, Salomon XT Wing 2 og Inov8 Roclite 285. Mit udgangspunkt var at anvende Salomon skoen hele vejen, hvilket jeg dog ikke gjorde.
Salomon XT anvendte jeg i den første del af løbet på prologen og det 18 km lange orienteringsløb og vist en kombineret kajak trekking etape, desværre var de ret nye og lige et ½ nummer for lille i varmen, jeg fik dem til løbet Coast to coast i Skotland 2 uger før VM og der løb jeg en 23 km bjerg etape i dem hvor de fungerede perfekt men der var koldt og meget vådt i Skotland så fødderne hæver ikke så meget op.
Derefter anvendte jeg Inov-8 skoene til de lange trek, hvilket jeg fortrød der er god plads i skoen men sålen er meget tynd og tåbeskyttelsen er virkelig dårlig så det har kostet en storetånegl og jeg er stadig øm under trædepuderne. Det er en fin sko til skovbund og kortere stræk men ikke til lange trek med oppakning på klipper.
Konklusionen på det er at jeg skulle have haft 2 par sko med samme beskyttelse og sål som eks. Salomon XT Wing 2 eller lignende og så lige et ½-1 nummer større.

Heldigvis kan vi her mod slutningen meget befriende og beroligende slutte af med også at fortælle at Sessel uden problemer kørte løbet i det billigste par Asics sko fra Løberen og et par Salomon Speed Cross. Mens Bjørn Axelsen klarede løbet på et par sko, nemlig et par Salomon XA pro 3D ultra…

Så der er vist ikke andet at gøre end at prøve sig frem.

For nogle måneder siden kunne vi vise en lidt kryptisk, men også yderst interessant videoteaser for et nyt løb i den danske AR kalender, nemlig Møns Klint Adventurerace.

Nu begynder det hele så at blive lidt mere konkret, med den seneste lille teaser fra løbsleder Anders Andreasen. Og videoen taler vist for sig selv, der skal løbes på trapper her til vinter, hvis man har tænkt sig at gøre sig gældende i dette løb.



Løbets hjemmeside er også oppe og køre. Løbet blive hvis du ikke allerede ved det afviklet d. 14. maj. Det bliver i det klassiske danske adventurerace format – 3 mand og fuld gas i 10 timer.

Du finder løbs hjemmesiden på www.moensklint.dk

Og mens du så glæder dig, kan du jo også begynde at planlægge vinterens træningsture. Til dette er vi blevet tippe om denne side om danske højdemetere – ret nørdet, men også super sjov at surfe rundt på. Her vil du også kunne konstateret at Møns Klint er godt repræsenteret på siden.

www.danskebjerge.dk

Så velkommen til 3. udgave af Racegear Podcasten

Denne gang skal vi på lidt af et eventyr, nemlig på cykel fra Afrika til Ry. Jeg har taget en snak med Asger Køppen, som ud over at være et en rigtig dygtig adventureracer også er lidt af en “verdensmand” i ordets positive betydning. Han er rejseguide, ulandsmedhjælper og netop nu miljøprojektarbejder i Vietnam.

Men som om de aktiviteter ikke skulle være nok til at fylde en hel podcast, så har han også bedrevet lidt af et eventyr, nemlig cyklet fra Afrika til Ry. Det er jo en præstation i sig selv. Men der hvor det bliver rigtig rigtigt spændende er når jeg fortæller at han gjorde det for 18000kr og på udstyr have købte i Afrika. F.eks. var han cykelbukser et par fitnesstights, hvor der var syet en skulderpude ind i. Og en cykel der blev købt på et marked for 100 dollar.

Asgers budskab er at det bare gælder om at gøre det og ikke sætte for store rammer op omkring sine eventyr. Så drømmer du om at cykel ud i det blå og opleve verden, så burde denne podcast være det der giver dig det sidste spark ud af døren.

Vi vil her løfte lidt af sløret for hvordan Team Daredevils klædte sig på til sådan en type udfordring?

Holdet havde kalkuleret med at have et racesuite, som de max skulle skifte én gang. Derfor var det vigtigt at de med få stykker tøj skulle kunne dække en bred temperaturskala og selvfølgelig også kunne klare både vådt og varmt vejr.

En del af det racesuite holdet kørte VM konkurrencen i, var taget fra Racegear.dks sortiment.
Som inderste lag brugte de netundertøj fra Aclima både CoolNet og WoolNet. Som sagt skulle tøjet have en bred temperaturskala, hvilket netundertøj i den grad har. Det netundertøjet gør er, at det danner et tyndt isolerende luft lag tæt på huden, på samme måde som uldundertøj gør. Der hvor netundertøjet bliver en fordel i forhold til adventurerace, er at når det isolerende luftlagt bliver for varmt f.eks. op af en bakke på mtb, så har man med netundertøjet bedre mulighed for at lyne ned i en halskrave og på den måde få hurtig og god cirkulation af køligere luft ind til huden.

Udover netundertøjet brugte holdet en af vores egne favoritter, nemlig Raidlight Performance Tee´en. Fordelen ved denne trøje er at den er en smule kraftigere i stoffet, i forhold til f.eks løbetrøjer fra Fusion og Salomon. T-shirten har en krave og en forholdsvis lang lynlås i halsen. Den gør at man nemmere kan ventilere trøje, ved at lyne op hvis det blive lidt koldt. Eller lyne godt ned hvis det bliver for varmt. Samtidig er ærmerne forholdsvis korte, så t-shirten stadig føles let og luftig.

Og nu så til det hemmelige våben, som racegear.dk desværre ikke kan tage credit for, men som vi nu har kraftigt inde i vores overvejelser, når sortimentet skal udvides.
Det er løse ærmer i uld fra Smartwool. Løse ærmer bør være standardudstyr i enhver adventurerace-tøjpakke. Og da ulden i dag bliver brugt mere og mere også til sport, var det jo oplagt for holdet at hoppe over og prøve løse ærmer i uld også. Ifølge Henrik fra holdet var uldærmerne en stor positiv overraskelse, og var med hele vejen rundt på ruten.

Det kunne jo være lækkert lige at præsentere uldærmerne fra Smartwool idag, men de må desværre komme til senere, men til gengæld lancerer vi en hel del andre nyheder i shoppen i disse dage. Her iblandt væskebælter og pandelamper til løb.
Igår var det de små pandelamper Silva Siju der røg på. Og idag og imorgen vil du også kunne finde nyheder fra et helt nyt mærke, nemlig amerikanske Nathan.

Til sidst kan vi fortælle at vinderne af top 5 konkurrencen under VM er fundet – du kan se hvordan deltageren placerede sig i forhold til hinanden på vores facebook side.

Adventurerace miljøets svar på Jørgen Leth – Lars Bukkehave har gravet dybt i arkiverne og fundet lidt historie frem om de nye verdensmestre fra Buff Thermocool.

Hvem er disse Buff Thermocool der pludselig vandt VM?

Holdet har eksisteret næsten lige så længe som sporten. Holdet blev grundlagt af Antonio de la Rosa, der symbolsk og er løbsleder på dette års VM. Han tog Emma Roca under sine vinger og sammen har de lavet mange store resultater. Siden hen har Emma Roca løftet den spanske adventure race tradition og danne grundstammen i holdet.

Ved Eco Challenge 99 i Argentina stillede det spanske hold første gang op som Team Buff. De blev dog “kun” nr 2 slået med 40 min af Eco Internet (John Howard, Neil Jones). Men til gengæld havde de skabte en ny modedille i AR-miljøet. Alle ville pludselig have fat i en Buff og firmaet Buffwears salg steg voldsomt i kraft at Eco Challenges eksponering i TV.  I dag har alle adventure racere med respekt for sig selv minimum 1 Buff.

Bonus info: Til dette Eco Challenge blev den internationale udgave af Wateam nr 4 (Ian Adamson, Robin Benicasa, Cathy Sassin, Rebacca Rush).

På trods af en god start har holdet også oplevet skuffelser. Ved Eco Challenge 2002 Fiji, havde Buff ligget nr 1 det meste af løbet og havde et forspring på 7 timer. Men da de manglede de sidste 2 etaper kajak og en lang trekking udgik de. En af holdmedlemmerne kunne ikke gå mere grundet en infektion i foden. De havde forsøgt at bære ham på næstsidste trekking etape men måtte opgive. Dengang  måtte de overlade konkurrencen om 1 pladsen til to at Team Blackwater medlemmerne, nemlig Mike Kloser på Team Golite og Nathan Fa´avea på Kiwis. Med det New zealandske hold som vindere.

I 2005 slog de dog for alvor igennem ved både at vinde Bimbache og Ecomotion (Brasilien). Og har siden været regnet blandt verdens 10 bedste hold. Hvorfor slog de så lige igennem i år. Dette er der flere årsager til. Først og fremmest var de på hjemmebane, hvilket betød  at de havde trænet i området flere gange. Dette lokalkendskab hjalp dem flere gange bl.a. på den lange trekking. Der vidste de at der kom et meget teknisk passage, derfor løb de for at nå den i dagslys. Efter trekking etapen havde de et forspring på omkring 5 timer til de efterfølgende hold, som jo endte med at holde hjem.

De havde sat en utrolig stræk hold sammensætning. Bestående af:

Emma Roca holdkaptain – Hjernen på holdet, hun ved hvor og hvornår holdet skal presse på eller holde igen.  Meget dygtig atlet i alle disipliner. Hun er også på det spanske landshold i skibestigninger(ski mountaineer). Til daglig arbejder hun som brandmand og underviser på universitetet i Biomekanik.

Benjamin Midena – Meget dygtig navigatør og en adventure racer med meget stor erfaring. De sidste 4-5 år har han minimum kørt 2-3 store internationale løb om året. Han er sammen med Emma rygraden på holdet.

Fran Lopez Costoya – Hans holdkamerater beskriver ham som hyperaktiv og meget organiseret. Læste i et interview at han aldrig har taget nogle beslutninger, han gør blot hvad de andre siger han skal. Han har tidligere været kendt for at være en af de fysiske stærkeste adventure racere, på linie med Richard Ussher.

Arnau Julià – Rigtig god teamplayer. Har ikke været aktiv de sidste par år. Men har flere sejre i Raid Gauloises og Eco Challange. Samt flere store bjergbestigninger under bæltet.

Efter løbet har Emma Roca desværre antydet at dette var det sidste lange løb for hendes vedkommende og hun formår altså at slutte på toppen.

Det sidste døgn af løbet skulle vise sig at blive en af de mest dramatiske og spændende man har set i et ARWS championship til dato.



Mens Buff Thermocool valgte at forsøge at slå et hul til feltet midtvejs i løbet. Lagde Team Blackwater en anden strategi. Deres strategi var at forsøge hele tiden at være ovenpå i forhold til søvn. Allerede tidligt i løbet valgte de at tage et hvil, som betød at de droppede tilbage til en 7. plads. Derefter satte de jagten ind og virkede til på den sidste halvdel af banen, at have mere fart i holdet end det øvrige felt .

Desværre for Team Blackwater begik de en fatal fejl i en af skiftezonerne. Her glemte de at pakke trekkingsko med i tasken på en cykeletape. Dette betød at de på den næste 22km lange trekking etapen kun havde deres cykelsko. Tre af holdets medlemmer formåede at låne sig frem til nogle trekkingsko, men holdets stærke mand, Nathan Fa´anve, kunne ikke finde et par strørrelse 48 han kunne passe og måtte i stedet trekke i en kombination af cykelsko og strømpesokker. Efterfølgende skulle det vise sig at han også på den næste etapen som en inline etapen måtte gå yderligere 11 km på bare fødder, da hans fødder var så hævede efter de 22km, at han ikke kunne komme i sine rulleskøjter.

På trods af holdets udfordringer formåede de at kæmpe videre og hentede faktisk på Buff, selvom de manglede deres sko på trekkingen. Det var dog ikke helt nok og de endte med at slutte 1 time og 20 minutter efter de nye verdensmestre.

Resten af feltet vil først ramme mål i løbet af idag, med Silva Gerber som en sikker nummer 3.

Vores Danske Team Daredevils har haft en del problemer, blandt andre med søvnmangel og dårlig mave. Og er desværre blevet passeret af et par hold. Holdet har overnattet i en darkzone i nat, fordi det ikke er tilladt at sejle på det sidste stykke flod ind mod mål. Pt. ser de ud til at ligge nummer 7, men de ligger sammen med de tidligere verdensmestre fra Team Adidas Terrex som ligger på en 6. plads få minutter foran danskerne.

Team Skadia Reelight har haft nogle hårde dage mod slutningen. Holdet der tidligt i løbet blev sat voldsomt tilbage af et styrt, har kæmpe for at komme tilbage. Holdet har overnattet samme sted som Team Daredevils, men har sprunget et par etaper over og vil nok ende et sted omkring midten af leaderboardet.

Vi forventer danskerne i mål omkring kl.16 idag, så følge med det sidste stykke ind på vores Facebook siden.

Natten blev som ventet har for holdene. I går aftes kunne man læse Multisport.se´s rapporter fortælle hvor barskt terrænet på trekkingen var. Og derfor var det da også med lidt bange anelser vi kunne tænde for trackingen her til morgen.


Min forudseelse omkring at Team Blackwater skulle taget et raid op igennem top 5 kom “desværre” ikke til at holde. Dog formåede de alligevel at hente lidt ind på holdene lige foran den, nemlig vores Team Daredevils og Thule, som de kørte hhv. 3 og 5 timer hurtigere.

Set i forhold til øvrige tider, så ser det faktisk ud til at Team daredevils har klaret etaperne 7-11 udemærket og kun tabt tid til Blackwater og holdene foran. Man kunne have frygtet at Thule ville komme bagfra med Petri Forsman, men det skete ikke og ved det tvungne hvil havde de 2 timers forspring til Thule. Det skal dog siges at der går forlydner om at Thule har ventet 1 time ved et rebmoment, som de måske vil få godt gjort i mål.

Helt i front har vi Buff Thermocool, som i løbet af natten udnyttede hjemmebane fordelen og slog et kæmpe hul til Silva på 3 timer i løbet af trekkingen. Holdet skulle eftersigende have trænet en del i området, så de træningstimer er ihvertfald godt givet ud.
Team Skandia har vi ikke rigtigt kunne finde nogle tider på. Det eneste er en melding om at de er kommet ind i en skiftezone kl. ved 18 tiden, så vi går lidt ud fra at det er det obligatoriske stop de er kommet ind til.

Holdene har forladt det tvungne hvil:

1. Buff Thermocool – 05:04
2. Silva/Gerber – 08:51
3. Team Outdry – 05:29
4. Team Blackwater – 09:49
5. Team Daredevils – 11:35
6. Colombia – 12:24

Efter hvilet har holdene gennemført en 38 km mountainbike etape og været ude på en kajaketape hvor der undervej også skulle trekkes.
Her til aften har vi fået lidt danske opdateringer fra Karin Treschow der er ved skiftezonen som både udgør start og slut på kajak etapen.

Holdene er kørt ud på 14. etape, efter at have gennemført kajaketapen på disse tidspunkter:

1. Buff Thermocool – 13:00
2. Silva Gerber Adventure – 16:35
3. Team Blackwater – 17:17
4. Team Outdry – 17:17
5. Team Daredevils – 20:25
6. Columbia – 21:00 *(ankommet til skiftezone men ikke kørt ud på 14. etape)

Det ser altså ud til at Team Blackwater virkeligt begynder at lægger pres på og nu bogstaveligt talt ånder Silva Gerber Adventure i nakken. Team Daredevils har desværre mistet lidt terræn til de foranliggende, men de næste etaper kommer til i to omgange at bestå af 120 km mountainbike, så det er bestem ikke umuligt at hente et eller to hold foran dem.

Natten kommer til at byde på 38 km mountainbike, trekking/inline og trekking hhv. 38, 14 og 27 km. De sidste 27 km trekking ser på højdemeterne ud til at være forholdsvist humane, så Forhåbentligt kan danskerne og svenskerne hente lidt ind på de lidt mere bjergvante hold.

Lars skriver:

At gode søvnstrategier har udviklet sig til vinderstrategier er set rigtig mange gange i adventurerace historien. Jeg kunne hurtigt nævne en god håndfuld og dette ville helt sikkert komme til at fylde en hel bog. Så jeg vil tage fat i 3 legendarisk f.eks. på hvor et hold vinder mod alle odds grundet god søvn strategi.??

Eksempel 1: Eco Challenge 1998 Marocco
Løbet var i det spanske hold Cepos baghave (Nuværende Buff med Antonio de la Rosa & Emma Roca). Som I sikkert bemærker er holdkaptajn Antonio den nuværende løbsleder på Bimbache. Og Emma Roca er stadig “pige” på Buffholdet. Team Vail (Mike Kloser, Micheal Tobin, Sara Ballantyne, Billy Mattison), havde aldrig besøgt landet tidligere. Vail kom bagud fra start på en kamel-etape samt efterfølgende coastering, så de blev fanget i en darkzone og skulle sove 6 timer. På den efterfølgende 124 km trekking etape gik de fra midt i feltet til en 2. plads efter Cepos. På den sidste MTB etape var der ingen tvivl om at de 2 MTB verdens mestre (Mike og Sara) kørte stor klinge og vandt.??
Bonus info: Mike Klosers første adventure race i lærer hos Billy Mattison. Lærer elev kapitlet bliver en anden dag. ??

Eksempel 2: Eco Challenge 2001 New Zealand (Sportens hjemland)
Et New Zealands hold havde aldrig tabt på hjemmebane, så forventingerne var skruet i vejret. Derfor havde Nathan Fa´avae samlet det stærkeste hold Pure NZ. Planen var benhård “Kiwis dont sleep”. Største konkurrent Team Eco Internet (Mike Kloser, Ian Adamson, Michael Tobin & Sara Ballantyne) havde en komplet anden ide, “kravl gennem ruten som en skildpadde”. Pres aldrig dig selv så meget du brænder ud.??Pure NZ lagde meget hårdt ud, Eco Internet henter dem dog mange gange. Men hver gang sætter Pure NZ farten op og få skabt hul igen. Mod slutningen kolapser Nathan totalt  på grund af søvnmangel og Eco Internet vinder løbet. Pure NZ sov næsten ikke mens Eco Internet sov ca 12 timer.??

Bonus info: Til VM i år kører Mike Kloser og Nathan Fa´avae på samme hold selv om de har været rivaler i 15 år.

Eksempel 3: VM 2006 Sverige/Norge – se også video
Petri Forsman og “The flying fins” Team Nokia havde haft et godt år ved bl.a. at vinde Bimbache Extrem. (ved samme løb blev Fjællraven nr 3 bestående af Henrik Jørgensen, Morten Kusk, Torbjørn & Sine Gasbjerg, første danske internationale top 3). Med et VM på deres “hjemmebane” var alt lagt i ovnen til at vinde. Ian Adamson ville det dog anderledes. Han tog på træningslejr i 3 uger hos en svensk verdensmester i orientering (måske nogle af o-løberne ved hvem han er). De første 3 døgn ligger Nokia(Petri) og Nike (Ian Adamson, Monique Merrill og Richard Ussher) meget tæt. Men på den lange kajaketape i den sidste 1/3 af løbet, vælger Nike at gå i land og gå en halv kilometer på til en hytte hvor de overnatter i 6 timer. Natten er ekstremt kold og det er deres eneste chance for at kunne få søvn.  Rygterne gik amok på sleepmonsters. Var de skade, syge, udgået. Men da Bjørnen vågnede kunne den ikke stoppes. De blæser forbi Nokia der ingen chance havde for at hænge på. Efterfølgende kan man i et interview med Richard Ussher fortælle at han var meget uenig i denne søvnstrategi ude på ruten, men efterfølgende måtte erkende at det var et genialt træk.

Først videre på næste mountainbike etape var Team Blackwater. En halv time efter var Silva/Gerber Adventure og Buff Thermocool. Team Daredevils der gik ud på kajaketapen som nummer 4, var blevet passeret i løbet af natten af Outdry, som lå 20 minutter foran danskerne.

Team Skandia Reelight oppe i fart igen
Team Skandia Reelight der havde et styrt på 4. etape. Gik ud på kajaketapen tidligt i morges ca. på en 25. plads. Det er heldigvis ikke personskader der har sænket dem, men en defekt på Sessels baghjul. Om det er dagslys eller pausen der har gjort dem godt vides ikke, men de formår ihvertfald at hente 20 minutter på de førende hold i løbet af kajak/trekking etapen. Så de er vist oppe i fart igen.

Samlig på feltet
6. etape bestod af mountainbike og var 63 km lang. Igen som på det tidligere cykeletaper  bevirkede cykeletapen at der kom lidt samling på de første 5-6 hold. Undervejs på etapen forlød der rapporter om at 5 hold var samlet: Thermocool, Team Blackwater, Silva/Gerber Adventure, OutDry og Team Daredevils.

Alligevel kom der en smule spredning på top 5 inden de ramte næste skiftezone. Buff, Silva og Blackwater ankom indenfor 12 minutter, mens Daredevils og Outdry ankom omkring 1 time senere.

Høj fart og inden søvn
Indtil nu har løbet kørt i et voldsomt højt tempo, som faktisk i flere tilfælde har været væsentligt hurtigere end hvad arrangøren havde estimeret. Vi ved at Team Daredevils har sovet ca. 20 minutter i morges. Og vi gætter på at de øvrige hold ikke har sovet meget mere. Natten har været kold og regnvåd, så det er nok usandsynligt at der er nogen der har lave hvil undervejs på kajaketapen.

Men dårligt vejr og ingen søvn i 30 timer bør sætte sit præg og i skiftezonen mellem 6. og 7. etape begyndte det taktiske spil så at udspille sig. Jeg har ikke længere tal på hvor tit den rigtige søvnstrategi har udmøntet sig i sejre i det største løb (men Lars Bukkehave kan nok fortælle et par annekdoter på vores facebook side). Derfor er det også nu det begynder at blive interessant.
Og helt som ventet er det Team Blackwater der tager det første træk. Mens Buff Thermocool, Silva og Outdry laver relativt hurtige skift på mellem 30-50 minutter, så snoozer mestertaktikkeren Mike Kloser et par gange på vækkeuret og lader holdet dumpe ned på en 6 plads, med et skifte på 1 time og 40 minutter.

Skal vi analysere lidt på denne beslutning, så kan Team Blackwater reelt nå at få 1 times sammenhængende søvn i dette skifte. Denne skiftezone ligger inden 5 sammenhængende etaper der skal gennemføres uden at de møder deres skiftezone tønder. Med en lidt afkortet trekkingetape skal de ca. være afsted i 18 timer frem imod deres 4 timers tvungne stop, hvoraf langt størstedelen af timerne bliver i mørke. Med de meget vanskelige forhold det lyder til der er ude på trekkingetapen, så lyder det til at holdene ikke skal regne med at kunne tage powernaps, hvor som helst og vil derfor være prisgivet hvis sleepmonstrene overmander dem.
Derfor tror jeg at Team Blackwater har samlet kræfter til at brage igennem trekkingen, med en times søvn på kontoen og en gode følelse af at æde konkurrenterne bagfra. Og jeg er da også næsten sikker på at de vil ligge i top 2 når holdene rammer deres tvungne hvil efter 11. etape engang midt på dagen imorgen.

For Team DareDevils blev det et langt skifte på 1 times tid. Vi ved ikke helt om de har fået sovet, men de ligger sammen med Outdry og Thule, hvilket helt sikkert nok skal holde dem vågne de første timer af de kommende etaper. Af erfaring ved vi at det ikke er en helt dum ide at lægge sig i læ at Petri Forsmans (Team Thule) brede lårmuskler, når der skal trekkes i de høje bjerge. Torbjørn og Henrik ved ihvertfald hvor mange minutter der kan hentes fra tidligere løb i Spanien.

Næste livstegn fra holdene vil vi nok først se engang imorgen formiddag, så er vi bliver vi meget klogere.

Siden sidste opdatering har holdene været igennem en 18 kilometer lang orienteringsbane. På sleepmonsters betegnes den som en svær orienteringsbane på orienteringskort. Men det har nu nok været hvad man i Danmark og Sverige bare kalder et orienteringsløb. Det kunne da også ses på resultatet, da det var Silva Gerber og Team Daredevils der kom hurtigst rundt på banen og videre ud på næste mtb-etape.Se sms-update senere i denne blogpost. Øverste billede er fra terrænet hvor orienteringsetapen forløb.

Undervej på orienteringløbet havde holdene mulighed for at dele sig i to, hvilket uden tvivl har været en fordel for danskerne da alle herrerne på holdet er ekstremt dygtige navigatører.

Manglende poster
Der går forlydener om at en af de fjerneste poster på orienteringsløbet manglede. En postplacering på en høj top. Det giver desværre lidt bange anelser og flashback til tidligere udgaver af Bimbache Extreme. Her har undertegnede samme med Torbjørn og Henrik fra Team Daredevils oplevet det samme på flere af de eksponerede poster. Dengang gav det store frustrationer og tidstab. Men denne gang ser det ud til at holdet har taklet det fornuftigt og kommet videre, sikkert med tidligere løb i baghovedet.

Det giver dog lidt bange anelser for resten af løbet, for det kunne godt tyde på at arrangørgruppen enten et lidt bagud i i forhold til at sætte poster ud eller også at postudsætterne simpelthen ikke har formået at sætte posten rigtigt. Det er måske ikke et problem i dagslys og med en frisk hjerne. Men kommer vi ind i den 2 og 3 nat, kan det blive kritisk med denne usikkerhed – “Er det os der er rigtigt på den? eller er det posten der mangler?”

Styrt på Team Skandia Reelight
Der her været lidt usikkerhed omkring Team Skandia Reelights placeringer og der er blevet diskuteret flere senarier på vores Facebook side. På GPS trackingen har holdets markør stået stille længe. Vi håbede det var GPS´en der var gået i stykker, men desværre tikkede der her til aften en sms ind fra Sheena Wallace (Torbjørn Gasbjergs kæreste) der er i Spanien for at følge løbet. Hun kunne fortælle at Sessel var styrtet på mountainbike etapen. Hun skulle eftersigende være OK, men hendes cykel havde en defekt. Desværre ved vi ikke meget mere end dette. Men vi håber de kommer videre i racet.

I samme sms kunne Sheena dog også berette om en positiv ting, nemlig at Team Daredevils lå nummer 2 i skiftet fra etape 3 til 4. Holdet lå blot 3 minutter efter Silva Gerber Adventure. Men lå også samme med et mindre felt der udgjorde top-10.

4 etape er en 75km lang mtb-etape, som tager holdene mod vest igen. Efter denne etape venter der holdene på 5 og 6 etape er kombinerede kajak og trekking etaper, hvor holdene skal dele sig. 2 skal løbe og 2 skal sejle. På 6 etape bytter det så rundt og køres omvendt.

På disse etaper går der på Sleepmonsters.com rygter om en lidt sjov regel. Nemlig at holdene vil få en tidsbonus afhængig af hvor længe den ene halvdel af holdet venter på den anden i skiftet. Denne tidsbonus skulle være halvdelen af ventetiden. Det vil sige sejler kajak holdet på 1 time og løberne løber på 1 time og 20 minutter, giver det holdet 10 minutters bonus. Holdet kører altså reelt på 1 timer og 10 minutter.
Vi har forsøgt at gennemregne forskellige senarier, og det ser faktisk ud til at reglen er reel nok. Dens effekt er at holdene ikke bliver straffet så hårdt, hvis et af deres par skulle være langsom f.eks. på trekkingen. Det kunne f.eks. være hvis holdet kun har én navigatør. Men det bliver alligevel spændende at se hvordan disse to etaper kommer til at forløbe. Ihvertfald motiverer reglen til at den skal have fuld gas, for begge holdhalvdeles vedkommende.

Nedenstående billede er over søen og terrænet som trekking og kajaketapen kommer til at forløbe på/I.

Og så lige i et P.S. i Blackwater-gaten
Så spurgte vi lidt til om der var nogle der ude der kendte baggrunden for Team Blackwaters navn. Uden at være helt sikre, så går teorien på at det er navnet på et amerikansk sikkerhedsfirma, der blandt andre opererer i Irak. Vi er dog langt fra sikre på at dette er rigtigt, så vi er stadig interesserede i hør andre bud eller det korrekte svar.

Så skriv endelig på vores Facebook side. Og deltag endelig i debatten som hele søndagen har kørt livligt – det er ren AR-Hygge;)

Jeg kan fortælle at de spanske arrangører er meget dårlige til engelsk. Race directoren Antonio de la Rosa plejer faktisk kun at lave racebriefingen på spansk. Så det kan til tider være lidt af en udfordring at få alle informationer med, hvis man ikke taler spansk. Og især hvis man ikke taler engelsk, som nogle af den franske hold ikke gør.

Meget positivt var det at se at Team Daredevils formåede at klare orienteringsløbet 3. hurtigst. Og kørte ud på mtb-etapen lige i hælende på vores favoritter Buff Thermocool og verdensmestrene fra 2008 Orion. Lige i hælene var vores svenske venner fra Silva Gerber Adventure. Svenskerne fik en forsmag på hvad det danske hold kan under Tieto Enator Adventure i foråret, så vi kan nok godt regne med at de vil holde tæt kontakt med det danske hold.
Vil du se et interview med det sympatiske svenske hold, så havde svensk tv fat i dem umiddelbart inden deres afrejse. Se det her.

Team Skandia Reelight ser umiddelbart også ud til at have fået en god start. Det er lidt usikkert hvordan holdt kom ud af den første orienteringsbane, men holdet ligge i den bedste 1/4 af feltet på mtb-etapen, så det ser ikke helt dårligt ud.
Som det ser ud her kort inden holdene rammer næste skift så udgøres feltet i front af følgende hold:

• Silva/Gerber Adventure
• Buff Thermocool
• Team Blackwater
• TEAM OUTDRY – CHIRU BIKE – CLAIRE&GUIT!
• Orion
• Guant Adventure
• Team DareDevils

Tam Skadia ligger lige en smule bag dette felt, men virker stadig til at have god kontakt til fronten.

I en lille side bemærkning, så har jeg forsøgt at undersøge lidt på Mike Kloser´s holdnavn. Og det eneste jeg kan komme frem til er at Blackwater dækker over en producent af “videogams”, så de kalder det. Er der nogen der ved mere? så smid lige en kommentar på facebook.

Starten går kl. 8 og første etape bliver urban orientering. Hvis traditionen skal holdes, så vil det bestå af et byorienteringsløb rundt til startbyens seværdigheder. Mon ikke holdene kommer til at løbe langs murene vist på billedet. Det vil sikkert være free-order orientering, så holdene vil blive godt spredt fra start af.

Efter de ca. 7km byorienteringen, går holdene ud på en 75km lang mountainbikeetape. der vil være en del højdemeter på etapen, men alligevel er vores bud at Team Daredevils vil komme til at ligge i fronten af feltet på denne etape, sandsynligvis sammen med Team Blackwater fra USA.

Næste étape er igen en orinteringsløbsetape. Her bliver det lidt afgørende hvilken type orientering holdene kommer ud for. Hvis det er decideret orienteringsløb, som vi kender det fra Danmark, så står Team Daredevils godt til at holde fast i frontgruppen. Men hvis det er mere teknisk orientering i bjergterræn, kan de risikere at måtte slippe grebet lidt af fronten.

Efter orientering som er sat til at tage 3 timer for de hurtigste, så skal holdene igen ud på en mountainbikeetape på 75km. Denne gang er hurtigste tid sat til 6.30 timer imod 4 timer på den første mtb-etape. Derfor kan vi måske regne med nogle noget dårligere veje, sværre orientering eller andre udfordringer undervejs. Vores bud er at de førende vil afslutte sektion omkring kl. 20 søndag aften.

Vi vil løbende opdatere denne dagsplan med informationer om banen efterhånden som vi får mere at vide.

Holdet de stiller med er det samme som i USA, på nær én mand. Per er nemlig forhindret i at deltage og i stedet har holdet fundet en yderste kompetent erstatning i Anders Andreasen, der dermed kører sit andet VM i streg.
Anders er til daglig tilknyttet Adventureracers, der siden sidste års VM i november ikke har været så aktive i løbskalenderen. Men nu holdet Anders altså fanen højt ved at træde ind på dette  VM hold. Anders vil sandsynligvis komme til at fungere som 2. navigatør efter Bjørn Axelsen.Da  Anders er en god taktikker,  vil han nok også komme til at fungere som holdet kaptajn.

Bjørn kører ligesom Anders sit andet 2. VM i streg, efter at han sidste år kørte en flot 10. plads hjem med Adventureteam.dk. Bjørn har orienteringsløbs baggrund, men har igennem de seneste par år udviklet sig til at være en af de bedste adventurerace navitagører i Danmark. Vores bud er at det bliver Bjørn der langt hen af vejen skal fører kortet for holdet.

Sidste herre på holdet er endnu en erfaren herre der også kørte sidste års VM-løb. Peter Villadsen tog sammen med Bjørn den hidtil bedste danske VM placering.  Peter er hvad man vist kan kalde en rigtig adventureracere. For Peter skal det være langt og ondt, ellers gider han ikke at beskæftige sig med det. Peters force er kajakken, men han er generelt stærk på alle områder når race-uret har rundet de 24 timer.

Det er altså 3 erfarne og stærke herre holdets pige, Sessel Elmstrøm er kommet afsted med. Sessel har siden sidste december gennemgået lidt af en lynkarriere indenfor adventurerace. Siden hun blev “opdaget” under Abu Dhabi Adventure Challenge har hun været en ombejlet dame. Og hun har det seneste år kørt for flere forskellige hold, men er idag tilknyttet Proadventure, som er holdet bag Team Skadia Reelight. Sessel styrke ligger i kajakken og i hendes psyke, der er utrolig stærk.

Vi tror umiddelbart ikke på holdets chancer, hvis det går hen og bliver et sprint race. Men hvis løbet bliver langt og tungt, tror vi på holdet chancer, da de tidligere har vist at de kan holde humøret oppe også når det bliver surt og uoverskueligt, hvilket det har det med at blive i de spanske løb. Så mon ikke vil ihvertfald godt kan tro på at vi kommer til at se holdet i top 15.

Holdet har rejsdag idag og skulle gerne ramme Madrid senere idag. På søndag går starten, så der venter et par dages forberedelser og forhåbentligt afslapning forud for det 3-5 dage lange race.
Inden løbet vil vi her på bloggen kigge nærmere på banen, men inden da vil vil lige kigge lidt nærmere på de danske hold. Vi har nået en kort snak med torbjørn om holdet forberedelser her op til løbet.

Holdet har ikke været så aktive i de internationale løb som det plejer, men det har der været en grund til.

“Vi har aldrig været bedre forberedt til et stort internationalt adventurerace end vi er til netop dette løb. Inden sæsonen 2010 fik vi jo to nye holdmedlemmer i kraft af Allan Jensen og Maria Treschow. Allan og Maria er enormt stærke og erfarne adventureracere. Men det er altid en udfordring når man skal køre sammen med nye folk, derfor besluttede vi os for at have mindst en ugentlig træning sammen fremefter.” fortæller Torbjørn og fortsætter.

“Allerede til vores første store løb sammen fandt vi ud at vi havde et rigtig stærkt hold, der kunne kæmpe med bl.a. de aller bedste. Til Le Grand Tour pressede vi Silva/Gerber holdet gennem hele løbet. Og det afgørende blev en forfejlet søvnstrategi og nogle lidt for langsomme skift. Efter løbet brugte vi en del tid på at evaluere på hvad vi gjorde godt og hvor vi kunne forbedre os.  Målet var nu ARWC i Spanien. Vi lagde en plan for hvordan vi kunne forberede os absolut bedst frem mod løbet. En af beslutningerne var ikke at satse på at køre nogle store (flere dags konkurrencer) frem til løbet, men derimod at bruge tiden på at træne.”

Hvordan har træningen så set ud og hvordan er forberedelserne gået?

“Vi planlagde derfor en uges træningslejr i Spanien, netop i det område hvor løbet skal afvikles, samt en række mindre træningsweekender og selvfølgelig den ugentlige onsdagstræning. Vi har arbejdet meget med de ting hvor vi mener vi kunne forbedre os mest. Det har bl.a. været løb og nedløb i stenet og ujævnt terræn ,der er bl.a. blevet løbet en del på stenmolerne langs Århus havn, samt tilbagelagt nogle tusinde højdemeter på himmelbjerget. Og skiftezoner hvor vi har prøvet at optimere udstyr, strategi og flow. Der er blevet roet en del kilometer i kajakken, hvor vi bl.a. har fået hjælp af holdets nye kajaktræner, Søren Spang Hansen. Vores reb-teknikker, samt rullerskøjter med stave er er blevet trænet og forfinet. Vi har arbejdet med det helt korrekte energi indtag, samt en “go hard/go smooth” taktik som vi satser hårdt på. Men måske mest vigtigt har vi lavet et team hvor vi kender hinandens styrker og svagheder rigtig godt. Vi ved præcis hvad vi kan og hvor hårdt vi kan presse den.” fortæller Torbjørn

Og så kommer det afgørende spørgsmål selvfølgelig. Hvad kan holdet så drive det til i Spanien?

“Vores forventninger til løbet høje. Vi satser på en top 10 og håber på top 5 hvis tingene flasker sig. Vi vil prøve at ligge med frem så længe så muligt, men samtidig med visheden om at vi ved hvad vi kan og at vi derfor ikke skal presse den hårdere end hvad vi kan holde til. Søvnstrategien er lagt ud fra de præmisser vi kender nu og er 1½ time pr. nat (også den sidste nat). Udstyret er skåret ind til benet for at spare vægt og tid i skiftezonerne. Vores taktik er bl.a. at opholde os minimal tid i skiftezonerne. Vi har erfaringer med at tiden bare går i skiftezonerne. Derfor skal vi ikke noget derinde andet end at fylde energi og evt. udstyr. Vi satser på max ét tøjskift i løbet af racet, og alt der starter med S (spise, sove, skide, snakke) er forbudt i zonen. Det klare vi undervejs.” slutter Torbjørn

Det bliver super spændende at følge holdet sammen med det andet og også stærke danske hold Team Skandia/Key experience. Hos Racegear.dk glæder vi os især til at se holdet iført Raidlight Performance Tee og uld i form af Aclima undertøj og Teko uldsokker.

Vi vil følge holdet på deres Facebook profil og vi følger løbet generelt på Racegear.dks Facebook profil, så skynd dig in og tilmeld dig det to sider.

Du har måske hørt om dem eller set dem i magasiner og på websites. Men hidtil har de ikke været i handlen på det danske marked, men nu er de endelige komme til Danmark.

Det vi snakker om er Injinji tåsokkerne. Injinji var de første der formåede at få kommerciel succes med tåsokkerne og må idag betegnes som det største brand inden for denne type sokker.

Injinji sokkernes koncept er at adskiller tæerne fra hinanden, så man undgår at få vabler mellem tæerne på grund af gnidninger. Samtidig få dine tæer større frihed til at bevæge sig uafhængig af hinanden. Næsten som at gå i bare tæer.

Vi har den seneste måned prøvet sokkerne af. Og efter at have haft dem i test glæder vi os ustyrligt meget til at sælge jer dem i shoppen.

Mod vest var det Thure Kjær, fra Team Skandia, der skulle prøve kræfter med det skotske løb Coast2Coast. Løbet er et solorace, hvor deltagerne løber, cykler på både landevej og singeltrack, plus padler – det hele tværs over Skotland.
Løbet er på samme måde som Coast 2 Coast i New Zealand lidt af en klassiker. Og her stiller især vejret store krav til deltagerne på grund af det til tider hårde vejr. Og det blev da også med tunge og regnvådeskyer over hovedet Thure kunne køre en flot 2. plads hjem. Den flotte placering blev især kørt hjem igennem en god 25 km løbeetape mod slutningen af løbet. Her kunne Thure rykke godt op igennem top 10, og sikre sig 2. pladsen 45 min efter vinderen.
Helt i front af løbet var en herre ved navn Bruce Duncan. Måske ikke et kendt navn her på bloggen, men alligevel en lidt af et navn inden for adventurerace kredse – især i Skotland og England. Ved en tilfældighed faldt vi over dette site, hvor han giver gode råd og tips til adventureracen. En ret god side at tage et kig på, hvis man er ny indenfor sporten.

http://www.nokiaoutdoorseries.co.uk/training.aspx?filterby=ADVENTURE

Og så mod øst.

Her var det Team Daredevils der skulle prøve kræfter med de svenske multisports specialister. Femmans Multisport som de sidste mange år har haft dansk deltagelse, var i år udnævnt til at være svensk mesterskab i multisport. Det danske hold bestod af Torbjørn Gasbjerg og Allan Jensen, der for tiden ligger i skarp træning frem imod VM om mindre end to uger.
Og hvis man skal gisne på formen ud fra weekendens præstation, så lover det godt for VM placeringen. Drengene køre et rigtigt godt løb, hvor kun et par dårlige dispositioner på en kombineret rulle og trekking etape, gjorde at holdet ikke kom helt tæt på 1. pladsen. Så en 2. plads blev det til, hvilket bestemt også må være tilfredsstillende i et så stærkt felt som var til start i løbet.

Se billeder og resultatliste her

Første prototype
Første Camelbak prototype blev “udviklet” i 1989 og bestod af en droppose, som man kender dem fra sygehusene, og en slange fra medicinalindustrien, samt en sok der var fastgjort på ryggen af en t-shirt. Målet for opfindelsen var at lave et håndfrit væskesystem til cykelryttere.

Fra cykling til krig
I 1991 gjorde Camelbak sit indtog på på et nyt marked. Navy seal og special forces fra USA, som også var cykelentutiaster, medbragte deres Camelbak drikkesystemer til Irak under Golfkrigen.

Forhandler var først med Camelbaks i camourflage
Faktisk var det en lokal forhandler i San Francisco der først mødte militærets behov med en camourflage farve “sleeve” til camelbaks væskeblærer.

1999 tog udviklingen til
I 1999 kom en Chuck Hunter, en tidligere pilot til Camelbak med ideer til hvordan man skulle udvikle det nye forretningsområde. Han fik etableret et forskningscenter i Californien, som havde til formål at imødekomme Pentagons krav til Camelbaks som udstyrsleverandør. Og der blev sat gang i en ekstremt militær fokuseret udvikling af Camelbaks produkter.

Nyt slogan
Om den militære fokus har haft en indvirkning på Camelbaks markedsføringsafdeling vides ikke. Men at ændre slogan fra “Hydration on the move” til “Hydrat or Die”, kunne da godt pege i den retning.
Vanvittige tal

• Pentagon har købt Camelbaks for 17 millioner dollar, så alle amerikanske soldater der tager til Irak eller Afganistan har en Camelbak.
• Militæret i omkring 50 lande bruger Camelbak som en del af deres udrustning.
• Big Bite Valven på Camelbaks drikkeblærer er udviklet til at kunne klare 10.000 sammenpresninger.
• Camelbak har brugt omkring 6 millioner kroner på at udvikle et drikkesystem der kan beskytte vandet i blæren under syre eller gas angreb (se billedet).
• Og i Belgien har man vedtaget at alle gasmasker i fremtiden skal kunne bruges sammen med Camelbaks blærer.
• Camelbak blev i 2003 købt for 200 millioner dollar af en amerikanske investeringsbank.
• Camelbak sidder på 90% af det militære marked i USA.
• Camelbak er en del af overlevelseskittet i alle flyene hos det amerikanske flyvevåben

Så det er vist ikke helt forkert når de hos Camelbak, betegner sig som væskesystemernes Kleenex.

Tjeck lige vores nye store sortiment af fra Camelbak

Konkurrencen er en staffet, hvor fire mand laver hver deres disciplin. Første tur består af bjergløb, eller rettere uphill-run, nemlig 12 kilometer og 1800 højdemeter, hvilket svarer til 12 gange himmelbjerget.

Derefter skiftes der til en paraglider der flyver et stykke ned af bjerget, for at skifte til en whiterwater kajakroer, der sejler det sidste stykke ned af bjerget. Her skifter han til sidste mand, der lige napper 8 kilometer op af bakke og 14 kilometer ned igen på mountainbike.

I år var der et danske hold med – Danish Cowboy eller Team Denmark (navnet har været lidt uklart). Ihvertfald var holdet sammensat af nogle af de bedste danske atleter indenfor de 4 discipliner. Og her i blandt var vores egen Henrik Jørgensen, der selvfølgelig skulle stå for bjergløbsdelen.

Udover Henrik bestod holdet af Marcus Malmquist (Paraglider), Casper Klejnstrup (kajak) og Henrik “bikesite” Helmer (mountainbike).

Da det jo er race i de høje bjerge det drejer sig om var holdets forventninger nok mest rettet imod oplevelsen og håbet om på nogle af disciplierne at kunne nærme sig midten af feltet. Dog velvidende at de øvrige proffesionelle hold bestod af fuldtids profesionelle specialister. F.eks. kunne man på et af holdene finde et så prominent navn som den tidligere tourrytter Jörg Jakche.

Og det blev da også til en lektion i hvordan man bevæger sig i bjergene da holdet fik en 25. plads ud af 27 startende hold. I alle discplinerne måtte vores danske cowboys erkende at de hurtigste folk formåede at skære 20-25% af deres tider.

Kort efter løbet modtog vi en sms fra Henrik, hvor det primære indhold var “AV!!”. 1 timer og 50 minutter om at løbe 12 kilometer lyder da også som noget der næsten med garanti vil gøre ondt i benene idag. Ikke mindst når han efterfølgende kunne fortælle at nedturen for ham skulle foregå til fods;) Dog med en Red Bull i hånden…

Nu kan du även köpa Miry Mapholders populär kortställe för multisport och adventurerace, om du bor i Sverige.

Fraktkostnaden är endast ca. 63 svenska kronor oavsett hur mycket ditt paket väger.

Se vad skillnaden är de olika typerna av kartställen i videon nedan.

Du hittar alla kartställene här …

Løbet det drejer sig om er Untamed New England, og er et 3-4 døgns unsupported nonstop race. Untamed New England foregår i den nordamerikanske stat New Hampshire tæt på den Canadiske grænse. Løbet foregår i terræn med masser af skove og bjerge, og sikkert også masser af myg. Racet er sat til en varighed på 3 dage for de hurtigste og har start  kl. 12 d. 12 august, hvilket svarer til, i dansk tid, kl. 18 torsdag.

Master klassen er for 4 personers mixhold. Disciplinerne er de klassiske: løb, mountainbike, rebaktiviteter, kano/kajak. Men arrangørerne har også sat et lille twist på banen, da de har indgået partnerskaber med en række miljøorganisationer. Derfor vil deltagerne også skulle udføre opgaver der relaterer til naturbeskyttelse… hvem ved måske skal der plantes et træ?

Den danske deltagelse består i dels et rent dansk hold, Team Skandia/Key Experience, og så Bjarke Refslund på et amerikansk hold.

Team Skandia/Key Experience består af Sessel Elmstrøm, Per Jessen, Bjørn Axelsen og Peter Villadsen. Drengene er fra Proadventure og Sessel fra Team Daredevils/Team Key Experience. Holdets konstellation er stadig uprøvet i konkurrence, men de er alle erfarne racere, så det bliver spændene at se hvad de kan diske op med.

Det andet danske islæt på startlisten var som sagt Bjarke Refslund. Han kører for BRAT holdet, som han også kørte Primal Quest for i 2008. Dengang fandt han sammen med holdet igennem løbsarrangørerne. Bjarke blev meget naturligt navigatør på holdet og skulle eftersigne have imponeret amerikanerne på orienteringen. Terrænet i New Hampshire kunne meget vel være lidt af en lækkerbisken for Bjarke og derfor vil vi heller ikke blive overraskede, hvis holdet gik hen og blandede sig i top 5.

Top 3 i løbet vinder gratis start til VM i Spanien, så der er virkeligt noget at race for for danskerne.

Så vidt det er mulig vil vi følge holdene igennem løbet og lave opdateringer på vores Facebook-side.

Der ud over vil der også være opdateringer på Proadventure siden.

-          Hvem er Hintze? Og kunne han tegne kort?
-          Hvor stejlt er Danmarks stejleste bjerg? Og ligger det mon på Møn?
-          Kan træer vokse på en skovbund af flintesten?
-          Er djævlebakken djævelsk?
-          Burde Sindbjerg og Stoubjerg i virkeligheden have mindreværdskomplekser?

Hvis vi alligevel skal forsøge at forklare hvad det er: så kan det beskrives som kombinationen af en sit-on-top kajak og en kapkajak.

Surfskien er forholdvis hurtig på flat vand og har samtidig gode egenskaber i forhold til at klare bølgerne i en brænding eller for at surfe på dønninger.



Surfskien er nok mest kendt som et af elementerne fra kystlivredder konkurrencerne i USA. Men der afvikles også world cup stævner indenfor surfski race. De seneste par år har surfskiene også vundet frem blandt multisports udøvere f.eks. i Sverige, hvor flere at topholdene har taget surfskiet til sig.

I Danmark er der stadig kun får eksemplarer af surfski på vandet, men de vinder stille og roligt terræn (eller farvand). Og nu har du muligheden for selv at prøve et eksemplar 3 steder i landet i den kommende uge.

Det sker:
Tirsdag d. 27/7 – Fredericia – Havkajakken kl. 16-20
Onsdag d. 28/7 – Helnæs på Fyn – Kajakgården kl. 12-20
Torsdag d. 29/7 – København – Amager Strand kl. 14-20

Vil du være sikker på at komme til på dagen, så kontakt perjessen@perjessen.dk

Eller læs evt. mere om surfski på www.aterra.se

I efteråret drager der lille duo af danske ekstremløbere til den Brasilianske jungle for at tage kampen op med hvad der i ekstremløbs miljøet betegnes som en af de hårdeste udfordringer. Løbet har tidligere haft danske deltagelse bl.a. af Christian Zagal, som du måske har hørt i vores podcast. Denne gang er det så Henrik Kornum og Pernille Hansen der tager kampen op med fugtig jungle og våde fødder i det 222km lange løb der strækker sig over 7 dage.

Helt i tråd med trenden indenfor ekstremløbs miljøet, så er deres deltagelse bygget op omkring et støtteprojekt. De er nemlig blevet en del af Racing the World organisationen som er en sammeslutning af danske ekstremsport atleter der deltager i nogle af de mest spektakulære konkurrencer i verden og samtidig rejser penge til velgørende projekter.

I forbindelse med Jungle Marathon har det været nærliggende af tage fat i et lokalt projekt og derfor har Henrik og Pernille allieret sig med Master Fatman, der har to børnehaver for udsatte børn i Brasilien og  netop er igang med at indsamle penge til at kunne starte endnu en børnehave op.

Og nu til humlen i hele denne lange smørre. Som en kick-start på hele projektet inviteres der onsdag d. 28 juli til løb, hygge og masser af brasilianske stemning på Strandbaren i Århus.

Om eftermiddagen vil der være en fælles løbetur på 5 eller 10km for dem der har lyst. Efterfølgende lader Master Fatman sommerstemningen flyde ud af højtalerne, når han spiller masser af brasiliansk musik.

Læs mere om arrangementet

Og læs mere om Racing the World projektet.

Så var det måske noget for dig at varme lidt op med et lille foto-essay  i form af billeder fra sidste års race  taget af fotografen Martin Paldan.

Martin er på pletten igen i år, så I kan glæde jer til endnu flere spektakulære billeder fra solskinsøen.

Se alle billederne her

Jo, vi ved godt at:

Det arrangeres midt i sommerferien…
Det tager en dagsrejse at komme til Thy…
Og der er ingen bakker er der oppe…

Men til gengæld får man:

Et vild race i noget af Danmarks vildeste og mest uspolerede natur…
Vandpassager hvor vandet faktisk er nogenlunde varmt…
Og et kæmpe ta´selv bord efter løbet…

Så skynd dig nu at:

Få fundet et hold…
Book dig ind i et sommerhus i nærheden med familien…
Og selvfølgelig opgradere din udstyrspakke med ny løberygsæk, cykelværktøj og sportssolbriller

Sidste frist for tilmelding er d. 27. juni, så du har travlt.

Du finder al den information du har brug for på www.klatreklub.dk

Arrangøren skriver:

Det
siges, at intet nyt er godt nyt. Og hvis det er sandt, så er der hermed
rigeligt med gode nyheder fra West Coast Challenge til alle eventyrlystne
adventure-folk. Landet ligger nemlig sådan, at alting bliver mindst ligeså fedt
som sidste år – så det er der jo ikke noget nyt i J

Vi bringer
her listen over alle de ikke-nyheder, der er at fortælle omkring årets fedeste
og mest rå adventurerace:

Terrænet? Står der stadig og er
stadig super super fedt, vildt, råt og fyldt med eventyr – ligesom sidste år.
Så ikke meget nyt der.

Sponsorerne? De er i hus, så der er
godter i løbsposerne igen i år!

Banen? Ja den lægger I jo selv – ligesom
sidste år. Men hvem vælger mon den bedste rute i år?

Postplaceringerne? Dem får vi endeligt på
plads i næste uge, hvor vi flytter en uge til løbsområdet for at gennemteste
banen og vælge de absolut fedeste og flotteste steder – ligesom sidste år.

Tilladelserne? De er også i hus. Så der er
igen i år dømt fri leg på 15.000 ha af Danmarks vildeste adventureområde.

Asfalt? Har de ikke lagt mere af
siden sidste år – så der er endnu engang mulighed for et helt race i ødemarken
- uden døde transportkilometer.

Stævneplads? Alslev Skole har igen sagt
ja til at huse WCC og alle deltagernes forberedelser. Så der er endnu engang
dømt råhygge, kortnørderi, fælles madlavning og sovepose-snorkeri på
landsbyskolen J

Kig
forbi www.wcc.dk og tilmeld jer inden det hele går op i sommerferie!
Det bliver fedt!

Vi
ses på Vestfronten…

Søren
Strunge & Mette Rieck

Men faktisk har de igennem nogle år produceret en serie af løberygsække, som er gået hen og blevet meget populær blandt bjergløbere i England og Skotland.

Serien hedder ligesom deres teltserie Laser. I første omgang tager vi Laser 20 Pack (få billedet) og Laser 20 Elite.

Hvorfor nu endnu en løberygsæk i shoppen?

Fordi vi gerne vil sikre os at vi altid vil kunne tilbyde den løberygsæk, der passer præcis til vores kunders behov og ønsker. Og det gør vi ved at have et bredt udvalg af løberygsække.

Derudover følger vi også med på nettet og læser anmeldelser af nye produkter. Og med de anmeldelser disse rygsække får bliver vi bare nød til at have den i shoppen.

Læs den danske anmeldelse af Laser 20 Pack på Hotfeet.dk eller læs hvad man siger om rygsækken udenfor landets grænser på Gearjunkey.com

Vi har allerede nu lagt rygsækkene op på shoppen, dog uden udførlige beskrivelse, men de vil komme til sammen med videopræsentationer, så snart vi har dem inde af døren.

Er du hurtig kan du allerede nu sikre dig et eksemplar inden dine kammerater. Du finder rygsækken her i Racegear.dk shoppen.

Det skete for mig den anden dag, da den nye Tikka XP pandelampe fra Petzl kom ind af døren.

Selvfølgelig havde Petzl givet lampen et design twist med nye farver og formgivning.

Og selvfølgelig havde man også forbedret outputet,  med én high-output LED pære og en rød LED pære.

Altsammen en selvfølge når der står version 2.0 på pakken – og selvfølgelig derfor også lidt kedeligt.

Men nu til humlen i dette blogindlæg….

Petzl havde nemlig tænkt sig om og lave en lille funktionalitets genistreg ved at “inddesigne” (eller hvad det nu hedder sådan noget) en lille nødfløjte i pandelampens hovedbånd.

Det er sku da godt tænkt og iøvrigt ret fedt og lækkert lavet.

Måske ikke et salgsargument i sig selv, men til gengæld en lille “added value”, der gør at man vil nyde at hive pandelampen op af rygsækken foran kammeraterne.

Glæder mig iøvrigt til at se den første skijakke der har “inddesignet” (ja der var ordet igen) en nødfløjte i lynlåsen. Det ville da give mening og værdi;)

Podcasten handler om hvordan Christian gik fra at være almindelig motionsløber til at give sig i kast med jungleløb i Brasilien og ørkenløb i Atacama og Sahara ørkenerne.

Christian har gjort sig rigtigt mange erfaringen i sine hidtidige løb og han deler gerne ud af dem. Så hvis du har en lille ekstremløber i maven, så er denne podcast et must at høre.

Har du spørgsmål til Christian eller kommentarer til podcasten, så hold dig ikke tilbage med at smide dem på vores Facebook side.

Lyt til podcasten her på siden

Eller downloaden den på itunes via dette link

Referencer der bliver nævnt i podcasten:

Adventurerun.dk – Christians egen side

Racingtheplanet.com – Organisationen der arrangerer 4 Desert løbene

Junglemarathon.com – official side for Jungle Marathon i Brasillien

Wiggle.co.uk

Gearjunkie.com

Sleepmonsters.com

Coolstuff.dk

Thy til lands, vands og i luften

West Coast Challenge

Det er blevet til 75 minutter spækket med gode råd og erfaringer om etapeløb i junglen eller ørkenen. Som I også vil høre, så har Christian lavet alle fejlene og lært af dem, der er al mulig grund til at lytte godt efter, som I kan spare jer selv for en masse dumme fejl hvis I lytter til Christian.

Vi er i gang med at redigere og forberede podcasten, men i mellemtiden vil vi gerne vise jer noget af det mere spektakulære udstyr Christian bruger under sine løb.

Et håndklæde i pilleform.

Se det og bliv imponeret.

Hvis du vil have en mail når vi lægger podcasten online, så tilmeld dig vores nyhedsmail til venstre her for. I mellemtiden kan du tage et kig forbi Christians side – www.adventurerun.dk

Ja, lidt mærkeligt ikke…

Især når man ved at flere af “tosserne” gør det år efter år. Så et eller andet må de da drages imod.

Selvfølgelig spiller de storslåede skove omkring silkeborg ind, men dem kan man jo altid opleve. Det må være noget andet, som man ikke lige kan komme i nærheden.

Vores bedste bud er at det er – extremsportens svar på Roskilde festival – Night Campen på eXtrem Maraton. Teltene er de samme og folk ser lige så kvæstede ud om morgenen, men her er bajer og stoffer skiftet ud med endorfiner og røverhistorier.



Til dem der ikke har oplevet det, så er det svært at beskrive den fantastisk summen der er over Night Campen når mørket sænker sig over pladsen. Og næste lige så fantastisk er lyden af 100 snorkene næser, som man vil opleve hvis man går sig en tur på pladsen inden folk vågner. Vi har forsøgt at fange stemningen på video, desværre uden snorken, men i stedet med fuglefløjt. Men jeg tror I kan fornemme det alligevel.

Ses vi til næste år…

Mon ik´

Tjeck iøvrigt lige billederne fra Martin Paldan ud. Så burde du være fuldstændigt overbevist om hvad du skal lave i den sidste weekend i maj til næste år.

Vi vil sende direkte twitter-opdateringer på vores Live-site – Raceblog.dk

Der vil være billeder, stillinger og stemningsberetninger fra night campen.

Du finder twitter-opdateringerne i højreside af skærmen.

Hvis man følger med her på bloggen, så ved man at vi godt kan lide at udfordre os selv og prøve nye medier af. Og da vi selv er storforbrugere af podcasts, er det det naturlige skridt at tage. Vores mål med podcasten er at “nørde” endnu mere igennem inden for vores niche. Vi vil i hver episode præsentere en gæst der vil dele deres erfaringer og oplevelser, med jer lyttere.

Det hele er kvit og frit – GRATIS – fra os til jer.
I dette første afsnit har vi snakket med Bjarke Rosenbeck fra Bjafle.dk. Bjarke kalder sig selv for en glad motionist i outdoorlivet. Han spænder bredt fra landevejscykling til spejder, men hjertet banker mest for adventurerace fortæller han i podcasten.

Men Bjarke er for tiden yderst aktiv på sin blog Bjafle.dk. Han kommer næsten dagligt med et nyt skævt, informativt eller hylende morsomme indlæg. Vi har hevet fat i Bjarke for at lokke nogle gode råd til at komme igang med at blogge ud af ham.

Du har to muligheder for at høre podcasten:

Hør den her på siden

Eller download det fra iTunes og tag det med dig på den næste træningstur via iTunes Store.

Skulle du have kommentarer, spørgsmål eller ris/ros, så er du meget velkommen til at skrive dem på vores facebook-side.

Bjarkes links:

Bjarkes blog – www.bjafle.dk

Blogplatformen Blogger – www.blogger.com/start

Wordpress – www.wordpress.org

Thure Kjærs blog – www.hotfeet.dk

Thomas Vetters blog – www.t-vetter.blogspot.com/

Fat Cyclist – www.fatcyclist.com

Elcyclista – www.elcyclista.com

Kengsi – www.kengissiger.blogspot.com/

En custom Buff kan laves nøjagtig som I ønsker det, med de billeder, logoer, tekster og farver i ønsker. 

Hos Racegear.dk har vi erfaring med design af Buff´s og derfor kan vi bringe design fasen helt tæt på kunden, inden designet bliver overgivet til finpudsning hos Buff´s designere.

Kunne I tænke jer at se hvordan jeres Custom Buff kunne se ud, så send os en mail med billeder, logoer, tekster og farve i ønkser. Og vi vil tage dem videre om bringe dem over i et første og uforpligtende designforslag. Og få samtidig et tilbud på produktionen.

Send jeres materiale til :  info@racegear.dk

Du får stofposen i hånden og bliver overrasket over vægten. Den fylder
som 1 kg mel, men vejer under en 1/5 – 176 g

Du
åbner posen se at alle delene er pakke ind i hinanden og passer præcist
sammen, så det hele er så kompakt som muligt.

Du
pakker først brænderen ud, der er lave at en Cola dåse og en Redbull
dåse. Men finishen er så lækker at dåserne faktisk var
lavet til dette formål og ikke til at inderhold sukkerdrik.

Du
tager brændstofflasken op af Keg´en, som selve gryden kaldes. Derefter
tager du Cone´en op og folder den ud. Du folder den så den danne en kombineret
vindskærm og grydeholder. Du placerer Conen over brænderen som
du har hældt sprit i.

Lidt mere forspil…

Nu tager du Keg´en, eller gryden om du vil,
ud af den isolerende holder sætter den i Conen. Gryden og dens låg er
lave af en kasseret Heineken dåse og du få lidt god samvittighed
over dit bæredygtige køb. Du fylder vand i gryden og lægger
låget på inden du tænder op i brænderen.

Selvom det blæser,
virker det til at ilden brænder fint og du kan varme fingrene på varme
udstrålingen, der kommer ud igennem lufthullerne i vindskræmen. Efter
nogle minutter begynder låget på Keg´en at røre på sig og vandet bobler
lystigt der ud af.

Vi er der snart…

Du smider et par skefulde Nescafe i gryden og
tager den ud af vindskærmen med de bare hænder. Silikone båndet
omkring Keg´en beskytter dine fingre imod varmen.

Du
sætter Keg´en over i plastik muggen i den isolerede holder, som gør at
din kaffe holder sig varm i den tynde gryde.

Du
drikker direkte af Keg´en, som er varm, men dine læber bliver
beskyttet af silikonebåndet der sidde ved kanten af Keg´en.

Ahhh…
det er hygge.

Du finder letvægts kogegrejet fra Trail Design her

Og lige en version til de dovne. Godt nok ikke med H-Keg – men mange af principperne er der;) Vi skal lige have lavet vores egen video først.

Det nye samarbejde er kommet i stand igennem HIGH5´s sponsorat af eXtrem Maraton, der arrangeres d. 29-30. maj i Silkeborg skovene.

EnergySport som er distributør af HIGH5 i Danmark, har valgt at gå ind og sponsorer energiprodukt prøver til alle deltagere i løbet. HIGH5 er et af verdens stærkeste brands indenfor sporternæring og er især et populært produkt blandt cykelryttere.

Du så måske HIGH5 logoet, hvis du for et par uger siden så Lige På og Sport på TV2. Her kunne man se en rapportage fra et større forsøg på Ålborg Universitet, som havde til formål at teste hvilken betydning det rigtige energiindtag har for præstationen i f.eks. cykling.
HIGH5 var leverandør til forsøget, der med signifikante resultater viste en markant forskel i præstationen, blandt subelite cykelryttere der i forsøget drak som de plejede og efterfølgende drak efter foreskrifterne. Kort fortalt viste forsøget en 8 minutters forbedring af enkeltstartstiden på 48 km.

Helt konkret viste forsøget, at et energiindtag på 1 liter væske i timen sammen med 65-90 g kulhydrat, var formlen på forbedrede præstationer. Et resultat der er værd at have i baghovedet for deltagerne på årets eXtrem Maraton.

I et samarbejde med HIGH5 og ud fra vores egne erfaringer har vi sammensat 3 pakker af energigel, energibarer og sportsdrik til løbet. Så skal du løbe løbet i år, så tage et smut forbi og kigge nærmere på produkterne.

Ud over at sponsorere produktprøver til alle deltagerene så udlodder HIGH5 også en række lodtrækningspræmier blandt alle deltagere der står på deltagerlisten med en bekræftet betaling inden d. 6 .maj.

Thure Kjær og Bjarke Rosenbeck har begge snart blogget i et par år. Vinklen har for begges vedkommende ofte været på udstyr og ofte med anmeldelser af diverse lækre sager. Til tider har der været strejf af babygylp hos Thure, mens Bjarke har koncentreret sig om genoptræningen af det dårligt knæ, men begge altid med et glimt i øjet.

Selvom begge mand altid er garant for god underholdning, så er vi da alligevel glade for at endnu en blogger har meldt sin ankomst i cyberspace.

Thomas Vetter blogger på www.t-vetter.blogspot.com om træning og race. Hvis du ikke lige kan placere Thomas i det danske adventurerace miljø, så er det måske fordi han ikke rigtigt har været tilknyttet et fast  hold endnu. Istedet har han fungeret som AR-lejesvend-delux til danske races.

Ud over selvfølgelig at køre lidt adventureraces, så er hans erklærede mål for 2010 at kvalificere sig til VM i 24timers mtb. En kvalifikation der skal sikres igennem en god præstation ved Nordic24 i juni. Vm´et bliver afholdt i Australien i oktober.

AR-mæssigt så er det stor mål Coast 2 Coast i Scotland. Et klassisk solo løb, som man kender det fra New Zealand, her er det bare Scotland der skal krydses, og dermed sikkert også lidt barskere vejrforhold der skal trodses. Vi har ikke selv det store kendskab til løbet, men har hørt rygter om andre danske racere har dette løb i kikkerten. Så det kunne da være spændende med en danskerduel i det skotske. Løbet afvikles i september.

Men fremtidsplaner kan man altid have, hvad mere vigtigt er at der findes masser af “goodstuff” på Thomas´ blog. Så tag et smut forbi – men pas på du kan gå hen og blive inspireret.

Det betyder at du nu finde en række produkter fra Haglöfs Intense og LIM serier i shoppen.

Haglöfs allerede testet i adventureraces

Vi har selv tidligere brugt nogle af Haglöfs produkter i forbindelse med adventureraces, her i blandt jakker og soverposer fra LIM serien. Derfor ved vi også at det er produkter vi kan stå indefor.

Du kan allerede nu finde nogle af de produkter, som vi har valgt af forhandle i shoppen. Og der vil komme flere til i de kommende måneder, efterhånden så vi får prøvet dem af i træning, konkurrence og hverdagen.

Lezyne fotokonkurrence på facebook

Husk iøvrigt at deltage i vores fotokonkurrence på facebook. Den løber frem til udgangen af måneden. Temaet er “Forår” og du kan deltage med 3 billeder, der afhængig af hvor meget forårsstemning der er i billeder kan give dig 1, 2 eller 3 lodder i lodtrækningen.

Den fine præmie som du har mulighed for at vinde er en Smart Wallet fra Lezyne fuldt udstyret med lappegrej, multitool og minipumpe.

Så skynd dig ud og få skudt nogle billeder, så du kan uploade dem på facebook siden.

Tilmelding her

Færgebillet her

Udstyr her

Derfor har vi valgt at udskrive en lille fotokonkurrence her i april måned.

For at deltage i konkurrencen skal du uploade et billede der emmer af forår. Det kan være fra den første cykeltur på landevejen, annemoner i skoven på løbeturen eller noget helt tredje. Opløsning, lyssætning osv. er ikke det vigtige, det er motivet og stemningen der tæller.

Vi bedømmer billedet ud fra en 3-skala. Og afhængig af hvor meget “forår” der er i billedet tildeles du 3, 2 eller 1 lod i vores lodtrækning.

Det du skal gøre er at blive fan af Racegear.dk på facebook. Uploade et billede på facebooksiden væg. Du må maksimalt uploade 3 billeder. Du kan deltage frem til udgangen af april måned, hvor vi trækker lod.

Præmien i konkurrencen er lækre produkter fra Lezyne sponseret af EnergySport og Racegear.dk.

Men bare rolig det har vi medicinen for – nemlig et lille adventurerace i København næste weekend.

Det er vores konkurrent i The North Face Store der arrangerer, men det bliver arrangementet eller initiativet jo ikke ringere af;)

Konceptet er egentligt meget enkelt, nemlig geocaching i København og alle kan være med. Der er 3 forskellige ruter på 5, 10 og 20 km. Det sidste, altså ruten på 20 km er et decideret adventurerace, hvor man også vil skulle sejle kajak og kunne svømme for at deltage.

Datoen er allerede her på lørdag d. 17 og det hele starter kl. 10. Det skal siges at der kun er plads til 25 hold af 2 personer på adventurerace distancen. Så det vil være en god ide at sørge for at forhåndstilmelde sit hold. Det er gratis at deltage.

And then the tricky part:

Du skal nemlig lave din forhåndstilmelding i The North Face Store på Gammel Mønt 11. Men husk at lukke øjnene når du går ind i butikken, for du skulle nødig forelske dig i noget af alt deres udstyr;)

RIGTIGT ADVENTURERACE-GEAR købes hos RACEGEAR.DK – punktum;)

Du kan læse mere om arrangementet på deres Facebook gruppe her.

Eller tilmeld dig på den kedelige måde på neverstopexploring@inq.dk.

I den forbindelse kom vi den anden dag fordi en for os ny side www.duul.dk.

Navnet DUUL dækker over en lille sammenslutning, eller loge om man vil, af ultraløbere fra Østjylland, nemlig “De Ustyrlige UltraLøbere”.
Egentligt kendte jeg godt til De Ustyrlige…. , men jeg havde ikke kædet dem sammen med forkortelsen DUUL, faktisk havde jeg nok forvekslet dem med KUUL – forvirret?
Det er også lige meget, sagen er at jeg faldt over en super fed side med masser af godt læse stof fra mange års ultraløb.

Gruppen består af 6 løbere og et “Prospect”!!!.

Inden du begynder at tænke på dummebøder og badstanding, så bør jeg måske fortælle at det at være prospect betyder at man ikke har gennemført et 100 km inden for de sidste 12 måneder. Et indvielsesritual, HA måske skulle tage at kigge lidt på.

Ud over at deltage i de fedeste og vildeste løb i Danmark og ude i verden, så arrangerer gruppen også Århus Nat Marathon, som i løbet af 4 år er vokset til en stor succes, med 300 tilmeldte og folk på venteliste. Konceptet er meget enkelt, det bliver løbet på natten for skiftet fra sommertid til vintertid, og stattidspunktet er lagt så man næsten er sikker på at sætte ny personlig rekord;)

Så hvis du ikke har andet at lave på en grå søndag som idag eller når du sidder på arbejdet og keder dig i den kommende uge, så sving forbi www.duul.dk, lad dig ikke skræmme af det oldschool look, der er masser af inspiration at hente.

Valget er faldet på et nyt produkt på det danske marked, nemlig amerikanske Lezyne, der laver pumper, multitools og anden cykeltilbehør med et designtwist. Især deres pumper og multitool i rød, blå eller gul har trukket meget opmærksomhed til sig på diverse cykelmesser.

Lezyne sponserer for tiden Columbia-HTC holdet, der sidste år var lettere dominerende på de flade etaper i Tour de France. I vanlig selviscenesættende amerikansk stil har Lezyne markedsført sig selv med to ord: “Engineered Design” – intet andet.

Og man er da heller ikke i tvivl om kvaliteten når man får produkterne i hånden. Nu kunne vi jo selvfølgelig godt begynde at male væggene lyserøde med lovprisene ord om Lezyne´s produkter. Istedet vil vi faktisk meget hellere henvise til to kritiske bloggere anmeldelse af Lezyne´s produkter.

Men lad os afslutte med at citere den af de to bloggere:
“Pumpen er lille nok til at ryge om i ryglommen på min jersey. Men fordi den er så ´damn good looking´, skal den selvfølgelig sidde i sin holder på stellet ved flaskeholderen. “

Tjeck Bjafle.dk´s test

Tjeck Bikesite.dk´s anmeldelse

Eller tjeck bare vores Lezyne produkter ud i shoppen.

Klasser/distance/vindertid: Elite (7 timer) og Fighter (4 timer)

Discipliner: Mountainbike, orienteringsløb, samarbejdsøvelser, vandaktiviteter og præcisionsøvelser.

Hold: 3 personer

Gepard Adventurerace