Adventurerace, eXtrem maraton, vinterlangdistance eller vintercup der er mange muligheder for at løbe på 4-cm målebordsblade.
4 cm refererer til at 4 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet, dvs. kortet er i målestoksforhold 1:25.000. Ækvidistancen varierer, men i Danmark vil du typisk opleve 2,5 – 10 meter.
Ud over stier, veje, bygninger, diger m.m. findes desuden stednavne og anden information som ikke er direkte anvendeligt til fodorientering, men kan være nyttigt til for eksempelvis adventurerace!
Uanset hvilket kort man får stukket i hånden er det en god ide at tjekke op på hvilke signaturer der er med på det aktuelle kort. På 4-cm kort af lidt ældre dato (5-7 år gamle) er skov angivet ved to farver, lys grøn og mørk grøn, som betyder henholdsvis løvskov og nåleskov. Nyere kort har kun en grøn farve for skov!
Mange 4-cm kort har jorddiger og grøfter med. Disse kan være rigtig gode opfang og ledelinjer!
I modsætning til orienteringskort er det ikke alle terrændetaljer man kan genfinde på 4-cm kortet. Netop det faktum er grunden til de største orienteringsmæssige udfordringer. Hvor man ved “normal” fodorientering konstant forsøger at lave “kort til terræn” og “terræn til kort”-overførsel, skal der på 4-cm kort indlægges et ekstra “filter”, således at man konstant vurderer om de detaljer man registrerer i terrænet er markante nok til at de er taget med på kortet.
Da man ikke kan genfinde alle detaljer på kortet skal man også justere sin orienteringsteknik lidt. Langt hen af vejen bliver de sikre vejvalg også de hurtigste.
På kortere stræk kan man blive tvunget “lige på”. Her er kompasset en vigtig hjælper.
På de længere stræk kan det være en god ide at lægge vejvalget langs de detaljer man kan se på kortet. Undervejs på strækket skal man bruge de oplysninger man ser i terrænet til at vurdere om man kan skære et hjørne eller to, eller om man bare skal give den maks gas langs de sikre ledelinjer. Terræntypen vil ofte være afgørende for hvor meget man kan tillade sig at bevæge sig væk fra stierne. I østjyske og sjællandske terræner kan man ofte tillade sig vejvalg som går lige på selv om der ikke nødvendigvis er stier. I skovdelen af den jyske vestkyst vil man ofte skulle være ret konsekvent i sine vejvalg, og holde sig til stierne.
I al orientering er det vigtig at man har en plan for det enkelte stræk inden man begiver sig ud på det. Når man undervejs på strækket “slipper” de sikre orienteringsdetaljer skal man have en rimelig nøjagtig kompaskurs og en klar ide om hvilket opfang man sigter mod.
Husk orientering er en udpræget erfaringssport, så teori er fint, men man lærer det først ude i naturen med kortet i hånden! God tur!

