Seneste artikler

Adventurerace, eXtrem maraton, vinterlangdistance eller vintercup der er mange muligheder for at løbe på 4-cm målebordsblade.

4 cm refererer til at 4 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet, dvs. kortet er i målestoksforhold 1:25.000. Ækvidistancen varierer, men i Danmark vil du typisk opleve 2,5 – 10 meter.
Ud over stier, veje, bygninger, diger m.m. findes desuden stednavne og anden information som ikke er direkte anvendeligt til fodorientering, men kan være nyttigt til for eksempelvis adventurerace!

Uanset hvilket kort man får stukket i hånden er det en god ide at tjekke op på hvilke signaturer der er med på det aktuelle kort. På 4-cm kort af lidt ældre dato (5-7 år gamle) er skov angivet ved to farver, lys grøn og mørk grøn, som betyder henholdsvis løvskov og nåleskov. Nyere kort har kun en grøn farve for skov!
Mange 4-cm kort har jorddiger og grøfter med. Disse kan være rigtig gode opfang og ledelinjer!

I modsætning til orienteringskort er det ikke alle terrændetaljer man kan genfinde på 4-cm kortet. Netop det faktum er grunden til de største orienteringsmæssige udfordringer. Hvor man ved “normal” fodorientering konstant forsøger at lave “kort til terræn” og “terræn til kort”-overførsel, skal der på 4-cm kort indlægges et ekstra “filter”, således at man konstant vurderer om de detaljer man registrerer i terrænet er markante nok til at de er taget med på kortet.

Da man ikke kan genfinde alle detaljer på kortet skal man også justere sin orienteringsteknik lidt. Langt hen af vejen bliver de sikre vejvalg også de hurtigste.
På kortere stræk kan man blive tvunget “lige på”. Her er kompasset en vigtig hjælper.
På de længere stræk kan det være en god ide at lægge vejvalget langs de detaljer man kan se på kortet. Undervejs på strækket skal man bruge de oplysninger man ser i terrænet til at vurdere om man kan skære et hjørne eller to, eller om man bare skal give den maks gas langs de sikre ledelinjer. Terræntypen vil ofte være afgørende for hvor meget man kan tillade sig at bevæge sig væk fra stierne. I østjyske og sjællandske terræner kan man ofte tillade sig vejvalg som går lige på selv om der ikke nødvendigvis er stier. I skovdelen af den jyske vestkyst vil man ofte skulle være ret konsekvent i sine vejvalg, og holde sig til stierne.

I al orientering er det vigtig at man har en plan for det enkelte stræk inden man begiver sig ud på det. Når man undervejs på strækket “slipper” de sikre orienteringsdetaljer skal man have en rimelig nøjagtig kompaskurs og en klar ide om hvilket opfang man sigter mod.
Husk orientering er en udpræget erfaringssport, så teori er fint, men man lærer det først ude i naturen med kortet i hånden! God tur!

Adventurerace, eXtrem maraton, vinterlangdistance eller vintercup der er mange muligheder for at løbe på 4-cm målebordsblade.

4 cm refererer til at 4 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet, dvs. kortet er i målestoksforhold 1:25.000. Ækvidistancen varierer, men i Danmark vil du typisk opleve 2,5 – 10 meter.
Ud over stier, veje, bygninger, diger m.m. findes desuden stednavne og anden information som ikke er direkte anvendeligt til fodorientering, men kan være nyttigt til for eksempelvis adventurerace!

Uanset hvilket kort man får stukket i hånden er det en god ide at tjekke op på hvilke signaturer der er med på det aktuelle kort. På 4-cm kort af lidt ældre dato (5-7 år gamle) er skov angivet ved to farver, lys grøn og mørk grøn, som betyder henholdsvis løvskov og nåleskov. Nyere kort har kun en grøn farve for skov!
Mange 4-cm kort har jorddiger og grøfter med. Disse kan være rigtig gode opfang og ledelinjer!

I modsætning til orienteringskort er det ikke alle terrændetaljer man kan genfinde på 4-cm kortet. Netop det faktum er grunden til de største orienteringsmæssige udfordringer. Hvor man ved “normal” fodorientering konstant forsøger at lave “kort til terræn” og “terræn til kort”-overførsel, skal der på 4-cm kort indlægges et ekstra “filter”, således at man konstant vurderer om de detaljer man registrerer i terrænet er markante nok til at de er taget med på kortet.

Da man ikke kan genfinde alle detaljer på kortet skal man også justere sin orienteringsteknik lidt. Langt hen af vejen bliver de sikre vejvalg også de hurtigste.
På kortere stræk kan man blive tvunget “lige på”. Her er kompasset en vigtig hjælper.
På de længere stræk kan det være en god ide at lægge vejvalget langs de detaljer man kan se på kortet. Undervejs på strækket skal man bruge de oplysninger man ser i terrænet til at vurdere om man kan skære et hjørne eller to, eller om man bare skal give den maks gas langs de sikre ledelinjer. Terræntypen vil ofte være afgørende for hvor meget man kan tillade sig at bevæge sig væk fra stierne. I østjyske og sjællandske terræner kan man ofte tillade sig vejvalg som går lige på selv om der ikke nødvendigvis er stier. I skovdelen af den jyske vestkyst vil man ofte skulle være ret konsekvent i sine vejvalg, og holde sig til stierne.

I al orientering er det vigtig at man har en plan for det enkelte stræk inden man begiver sig ud på det. Når man undervejs på strækket “slipper” de sikre orienteringsdetaljer skal man have en rimelig nøjagtig kompaskurs og en klar ide om hvilket opfang man sigter mod.
Husk orientering er en udpræget erfaringssport, så teori er fint, men man lærer det først ude i naturen med kortet i hånden! God tur!

Mtb-o og adventurerace sæsonnen står for døren. Vi har i den forbindelse haft fra til Mtb-o verdensmester og adventureracer, Torbjørn Gasbjerg, for at høre hvordan han har overført mange års erfaring i fodorientering til orientering på mountainbike. I to artikler vil vi her på siden bringe Torbjørns råd om hvordan han har optimeret sin orienteringsteknik.

Der er nogle væsentlige forskelle fra almindelig orientering til fods og orientering på mountainbike. Følgende er en kort beskrivelse af en af to meget vigtige orienteringstekniske elementer jeg bruger i min orientering på mtb.

Vejvalg

Forskellen i hastigheden mellem at køre opad, ligeud, nedad og på forskellige underlag er meget større på cykel end ved løb. Kører man nedad en stor grusvej på mtb, kan man måske køre om mod 45 km i timen, mens man op ad en stejl ujævn bakke måske er nød til at trække cyklen, og derfor kommer fremad med 3-4 km i timen. Denne store forskel i hastighed er meget afgørende for vejvalget. Det at kunne vurdere et vejvalg er ikke enkelt, men samtidig er det også enormt svært teoretisk at beskrive, hvorfor man tager det ene vejvalg frem for det andet det handler ofte og intuition som kommer med erfaring. Derfor er den bedste metode til at blive god til at tage de rigtige vejvalg ved at køre en masse løb og på den måde få erfaring, da vejvalgsproblematikkerne også ofte er forskellige fra terræn til terræn. Teoretisk kan man dog dele beslutning af vejvalg op på tre konkrete faktorer, som kan være meget væsentlige for valget: underlag, kupering og sikkerhed

Underlaget altså stiernes og vejenes beskaffenhed er ofte reelt set det man vælger vejvalget ud fra. Man vurdere altså hvor langt og hurtigt man kan køre på en sti/vej frem for en anden.

Hvor mange stigninger der er på det ene vejvalg frem for det andet er væsentligt. Derfor er det vigtigt at kunne læse og forstå kurvebilledet i mange terræner. Men da dette ofte er vanskeligt i under kørsel handler det om at forsimple det og bruge og kunne gennemskue de overordnede træk i kuperingen.

Er man i tvivl om vejvalget skal man tage det vejvalg, som man mener er lettest at gennemføre. Og nogle gange kan man også vælge det sikre selvom man vurdere det er en anelse langsommere end et andet.

Eks. Stræk 5-6 er et rigtig godt langstræk hvor vejvalget er meget vigtigt. Jeg har skitseret 3 mulige vejvalg. Rød:  hvor man køre meget på asfalt og kan holde meget høj fart. Strækket er længere end det grønne vejvalg, som går mere direkte på linjen. Men der er til gengæld en meget kraftig stigning midt på strækket som man skal have tænkt med. Det blå vejvalg er det hurtigste. Det går udenom stigningen midt på strækket, og er kun lidt længere end det grønne. Samtidig spare man også den lille stigning og kørsel på dårlig sti som rød har lige begyndelsen af strækket.